Handlingsplan
Bæredygtighed og Klima - HandlingsplanFra Miljø- Plan og Teknikudvalget januar 2016.
Handlingsplan 2016-2017 bygger videre på kommunens indsats i 2009-2015. Med denne handleplan vil kommunen være et stort skridt nærmere, at kunne opfylde de mål i ”Miljø- og Klimapolitik 2014”, som gælder på mellemlang sigt (4-6 år) samtidig med, at nogle af handlingerne også har et længere sigte.
Handlingsplan 2016-2017 for bæredygtighed og klima omfatter blandt andet følgende indsatser:
· Udvikling af et bæredygtighedscenter på Flyvestation Værløse
· Samarbejde med boligforeninger, boligejere, Erhvervskontaktudvalget og lokale håndværkere om at skabe energibesparelser og grøn vækst.
· De økologiske skolehaver får tilknyttet en naturvejleder
· Præsentationshave, netværk og kurser for haveejere, blandt andet med henblik på at øge biodiversiteten og beskytte grundvandet mod sprøjtegifte
· Bæredygtighedskrav i lokalplaner
· Videreudvikling af grøn mobilitet, miljø- og klimaambassadørordningen og energirenovering af kommunale ejendomme
· Affaldssortering på skoler og institutioner, hvor daginstitutionerne vil få tilbud om inspiration til læringsforløb med affald og genanvendelse
· Deltagelse i Gate 21 partnerskabet og i regionalt og tværkommunalt samarbejde, blandt andet om strategisk energiplanlægning
Høring. I høring til 23. september 2016: "Furesø Kommunes krav til bæredygtighed i lokalplaner
samt i kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom"
Status 2017 for Bæredygtighed og klima.
Furesø Kommunes resultater i bestræbelsen på at mindske klimaaftrykket er beskrevet i notatet Status 2017 for Bæredygtighed og Klima.
Bemærk bl. a. at CO2 udledningen i kommunes aktiviteter er reduceret med 47% fra 2008 til 2016.