Udbygning af Laanshøj
Planer for Laanshøj - NordlejrenPlanerne for Laanshøj-området beskrives i kronologisk rækkefølge nedenfor.
2005 Lokalplan 72
Udbygningen af Laanshøj er beskrevet i LOKALPLAN 72. Lokalplanen blev vedtaget af Værløse Kommune i 2005 efter forudgående borgermøde og borgerhøring. De berørte område fremgår af kortskitsen nedenfor:
Lokalplan 72 har følgende hovedtræk:
Området er opdelt i en række delområder (A-H).
Områderne A, B og C er den oprindelige kaserne.
Områderne D, E, F og G er områder, der kan bebygges.
Område H og I er udlagt som hovedsagelig rekreative områder, hvor der ikke må opføres ny bebyggelse af nævneværdig betydning. Delområde I er beliggende i landzone.
Det fremgår af kortet at den lille skov (der er fredskov) ikke inddrages.
Kommuneplan 2013 fastlægger en bebyggelsesprocent på 14 % for det samlede Laanshøj.
I Furesø Kommuneplan - Rammer for lokalplanlægning hedder det :
Nyt boligområde ved Nordlejren Anvendelse Boligformål: Åben lav, tæt lav og etageboliger.
Offentlige og rekreative formål. Erhvervsformål, som ikke er til gene for de omboende, kan i begrænset omfang indpasses.
Eksisterende bebyggelse skal overvejende anvendes til boligformål. Det eksisterende baneanlæg mod øst skal bevares.
Den nordøstlige side af Laansbakken skal friholdes for bebyggelse og anvendes til rekreative formål. Bebyggelsesprocent Højst 14 % for området som helhed.
Etageantal og højde Højst 2 etager og bygningshøjde ikke over 8,5 meter.
December 2015.
Skal der udarbejdes ny lokalplan for Laanshøj?
Bolig Ejendom ApS har udarbejdet et nyt skitseprojekt til en yderligere udbygning af området. Forslaget forudsætter udarbejdelse af en ny lokalplan.
Skitseprojektet er beskrevet i LAANSHØJ +
Planen indeholder en udvidelse af bebyggelsen i det oprindelige delområde H:
Det oprindelige område H er i den nye plan opdelt i flere delområder.
Der et tale om flere bebyggelsestyper; i område H3 findes endog et 5-etagers byggeri.
Det samlede bruttoareal i dette område er 27.300 m2.
Det maksimale bebyggede areal er hævet fra de oprindelige 43.000 m2 i lokalplan 72, til nu 55.300 m2.
Dette øger byggeprocenten fra ca. 12 til ca. 14.
I forhold til Kommuneplan 2013 foreslås der bygget 9.380 m2 mere end oprindeligt fastlagt.
8. december 2015.
Miljø Plan- og Teknikudvalget behandler forslaget " Igangsætning af ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj ".
Der besluttes følgende:
Miljø-, Plan- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at:
1. Der igangsættes en byggeretsgivende planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj på baggrund af dialog med Bolig Ejendom og borgerne og beboerne i den planlagte for forhøringsdebat.
2. Der indkaldes idéer og forslag til den nye planlægning i en forhøringsdebat fra medio januar til medio februar 2016.
3. Der afholdes et borgermøde under forhøringsdebatperioden.
4. Miljø-, Plan- og Teknikudvalget løbende inddrages i afklaring af spørgsmål vedr. tilrettelæggelse af infrastruktur, rekreative områder, arkitektur m.v.
5. Tidsplanen for planarbejdet godkendes.
16. december 2015 vedtog Byrådet følgende tekst:
Byrådet: Der igangsættes en byggeretsgivende planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj på baggrund af dialog med Bolig Ejendom og borgerne og beboerne i den planlagte for forhøringsdebat.
22. december 2015
DN Furesø mener: Byggeplanerne på Laanshøj er et overgreb på naturen.
Læs Artikel bragt i Furesø Avis her.
Læs pressemeddelelse fra DN Furesøs formand her
Ny Høring
Den 12. januar 2016 blev der starten en høring med titlen:
"Indkaldelse af ideer og forslag til en ny planlægning for en del af Laanshøj".
Fra kommunens hjemmeside:
Furesø Kommune igangsætter en ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj og indkalder nu idéer og forslag til planlægningen fra den 12. januar til den 10. februar 2016. Den nye planlægning omfatter et forslag til kommuneplantillæg og et byggeretsgivende lokalplanforslag. Et debatoplæg om den nye planlægning bliver offentliggjort snarest.
Byrådet har besluttet, at den nye planlægning skal igangsættes på baggrund af dialog med Boligejendom ApS og borgerne og beboerne i området. Udgangspunktet for debatten er skitseprojektet ”Laanshøj +”. Skitseprojektet er udarbejdet af Boligejendom ApS, som ejer det pågældende projektområde i Laanshøj.
13. januar blev teksten ændret til:
Byrådet har besluttet, at den nye planlægning skal igangsættes på baggrund af dialog med Boligejendom ApS, borgerne og beboerne i området. Boligejendom ApS ejer det pågældende projektområde i Laanshøj og har på den baggrund udarbejdet et skitseprojekt for den fremtidige udnyttelse af området. Skitseprojektet fremgår af linket (Laanshøj +).
15. januar.
Debatoplægget om udbygningen af Laanshøj offentliggøres. Læs debatindlægget her
1. februar. Borgermøde
DN Furesø deltager i debatten med artiklen "DN: Ikke mere byggeri på Laanshøj"
Efter borgermødet meddelte kommunen i en pressemeddelelse at tidsfristen for forslag og ideer om Laanshøj er forlænget til 11. marts.
Februar-marts.
DN deltager i tre dialogmøder med beboere og Boligejendom Aps.
Fristen for ideer og forslag er nu forlænget til 31. marts.
31. marts.
Læs DN Furesøs høringssvar her
8. april.
Læs DN Furesøs kommentar til kommunen og pressen i forbindelse med de afholdte dialogmøder her.
Juni 2016.
Byrådet vedtager et Beslutningstema vedrørende udbygning af Laanshøj
November 2016.
Forslag til lokalplan 122 udkast til behandling i Miljø, Plan og Teknikudvalget.
Den 31. november besluttede Byrådet at sende forslaget i 9 ugers høring fra den 5. december 2016 til 6. februar 2017
Læs Forslag til lokalplan 122 for ny boligbebyggelse i den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj.
Læs KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj – Præstesø og
kommuneplanramme 16B1
Læs den tilhørende miljøvurdering her.
Februar 2017:
Du kan læse DN Furesøs høringssvar til lokalplan 122 med frist 6. februar 2017 her.
Marts 2017:
Den endelige udgave af lokalplan 122 er ikke udkommet, men der er indgået en politisk aftale om dens indhold. Læs den politiske aftale om Laanshøj her.
April 2017:
Den endelige udgave af lokalplan 122 blev offentliggjort den 10. april 2017. Miljøvurderingen er en del af planen.
Oktober 2018: En klage over den vedtagne bebyggelsesprocent blev i oktober 2018 afvist af Planklagenævnet. Se avisartikel.