Invasive arter

Invasive arter beskrives af Miljøstyrelsen som ’Dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet’. 

Det, der kendetegner en invasiv art, er:

• Den er ikke hjemmehørende (agerer derfor anderledes under vores natur- og klimabetingelser)
• Den har et stort spredningspotentiale (breder sig meget hurtigt)
• Den har en negativ påvirkning på hjemmehørende arter og deres levesteder (udkonkurrerer hjemmehørende arter)

Invasive arter i Furesø Kommune
Furesø Kommune har fået kortlagt og udarbejdet en rapport om kortlægning af 21 invasive arter i Furesø Kommune 2021 . Rapporten konkluderer, at der trods mange års indsats stadig er meget at gøre. Især er de to pileurt-arter Japansk- og Kæmpe Pileurt en udfordring med deres omfattende rodnet og kraftige vækst men også fx gyldenris forekommer ret udbredt i kommunen. 

En stærk biodiversitet
Det er ikke kun de invasive planter, som er det største problem i forhold til at sikre biodiversiteten i et område. Det er i høj grad det menneskeskabte kulturlandskab af landbrug, skovbrug og udnyttelsen af dyr og planter – og fraværet af de store græssere som heste eller kvæg. Det kan derfor synes for ensidigt kun at fokusere på at udrydde hver enkelt invasiv art for at højne biodiversiteten – eller sagt omvendt: en total udryddelse af fx pileurt og gyldenris vil ikke højne biodiversiteten i sig selv, for der er flere faktorer i spil. Fx er gyldenris en fortrinlig nektarkilder for vilde bestøvere, og den er endda sent blomstrende, så den tilbyder nektar på en tid af året, hvor der ikke er mange blomster tilbage i det danske kulturlandskab.

I begrænset og kontrolleret omfang kan de blomstrende invasive arter godt fungere i samspil med hjemmehørende arter. Men det afhænger af sted og omfang – og af en plejeplan, der søger for overvågning og den rette pleje. 

Læs mere om biodiversitet, der kan bruges til at bekæmpe invasive arter

Vores samarbejde med Furesø Kommune
I en årrække har Furesø Kommune fokuseret på at udrydde Kæmpe-Bjørneklo (lovpligtig bekæmpelse) og kraftig nedskæring af Gyldenris (meget kraftig i sin spredning) ved både opgravning, beskæring og oprykning. Frivillige har opgravet mange tusinder af Bjørneklo både på fælles bekæmpelsesaftner, og flere borgere har ”adopteret” områder, hvor de holder øje og så vidt muligt bekæmper planterne. Gyldenris er også blevet bekæmpet ved leslåning og optrækning på både kommunens og Naturstyrelsens arealer. Desuden er Bjørneklo bekæmpet via græsserlaugene. Får og kvæg har ædt mange af de invasive planter, så der er blevet bedre plads til hjemmehørende arter. Resultatet er, at Kæmpe-Bjørneklo er tæt på udryddelse og Gyldenris er i tilbagegang på kommunale arealer.

Fremover er den kommunale indsat overfor invasive arter og naturpleje drejet mod at sikre mest mulig biodiversitet og indsats overfor klimaforandringerne for de tilgængelige midler.  Hvordan det udmønter sig bliver meget spændende at følge. Det kunne være et samarbejde mellem frivillige organisationer og kommunen omkring etablering og pleje af nye græsningsarealer, hvor de græssende dyr, så som heste eller kvæg, er med til at skabe en større biodiversitet.  Vi håber på, at mange DN-medlemmer har lyst til at være med til at holde tilsyn med dyrene, sørge for de har vand osv. Det er en tjans, som mange kan have glæde af fordi man som tilsynsførende får et forhold til både de skønne naturområder som dyrene plejer og til dyrene selv.

Læs mere om: problemstillingerne ved prioritering af invasive arter fjerner fokus fra god forvaltning af biodiversiteten
<et link til artiklen  https://dm.dk/bio/artikler/alle-artikler/biodiversitet/onde-arter-er-et-vildspor?utm_source=agillic>

Hvad kan du som borger gøre?
Det er stadig en god idé i sin have og sit eget nabolag at bekæmpe f.eks. Gyldenris ved opgravning. Bekæmpelsen kan også bestå i at fjerne og bortskaffe de afblomstrede stængler før de når at frøsætte for at begrænse plantens spredning.

For Bjørnekloen er de fleste bestande og enkeltplanter på kommunale arealer allerede registreret og bliver bekæmpet af kommunen, mens bestande på privat område skal bekæmpes af ejeren (lovpligtigt – kontakt gerne kommunen for råd og vejledning).

For en del af forekomsterne af pileurt-arterne bekæmper kommunen dem allerede – så lad os private komme i gang og slutte op om kommunens projekt, så vi bliver kvit med pileurt og skaber bedre betingelser for biodiversiteten og de hjemmehørende arter. Bekæmpelse kræver vedholdenhed – se Miljøstyrelsens råd om bekæmpelse

.