Den 10. juni 2020 sendte DN Furesø en klage vedrørende nedsivning fra kunstgræsbane i Hareskovby.

Den 2. april 2020 besluttede et flertal i Udvalget for Natur, Miljø og grøn omstilling at give forvaltningen bemyndigelse til at meddele nedsivnings, tilslutnings- og udledningstilladelse til kunstgræsbane ved Månedalsstien i Hareskovby.

 

Miljøministeriet udsendte i februar 2020 en ny rapport med titlen: Kunstgræsbaner. Alternativer til gummigranulat som infill og erfaringer med banepleje. Miljøministeriet, Miljøprojekt 2124, februar 2020.

Et udkast til nedsivnings- tilslutnings- og udledningstilladelse til kunstgræsbane i Hareskovby har været i høring hos bredejere og DN. Du kan læse hele DNs  høringssvar (kommentar) her.

 TV2 Lorry viste den 19. december et 16 min langt indslag om kunstgræsbaner, med fokus på kunstgræsbanen i Hareskovby. Indslaget var lavet af studerende fra RUC. Gense udsendelsen her: 

https://www.tv2lorry.dk/ruc-undersoger/ruc-undersoger-det-sorte-graes-1414?autoplay=1#player

5. november 2019: Udvalg for kultur, fritid og idræt  skal tage stilling til Beslutning: Etablering af kunstgræsbane i Hareskovby 

November 2019. Debatindlæg i Furesø Avis. Udvalget skal træffe en vanskelig beslutning

Den 27. juni 2019 kom afgørelsen i klagesagen:

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET

IKKE MEDHOLD i klage over afgørelse om ikke VVM-pligt for etablering af kunstgræsanlæg i Furesø Kommune 

Det blev altså afgjort at anlæggelsen af kunstgræsbanen i Hareskovby ikke er VVM pligtig. Men samtid blev det anført at :

”3.2 Miljø- og Fødevareklagenævnets øvrige bemærkninger Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at nævnet ikke kan tage stilling til klager 2’s klagepunkt vedrørende udledningstilladelsen, da der ikke er truffet en afgørelse. En eventuel senere meddelt udledningstilladelse vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i overensstemmelse med den klagevejledning, som meddeles til afgørelsen. ”

Der  blev altså ikke taget stilling til den mulige risiko for grundvandet. Årsagen til den mangle stillingtagen er, at kommunen ikke har givet en udledningstilladelse,. Der er derfor ikke et juridisk grundlag for en afgørelse. DN Furesø opfordrer kommunen til at ændre planerne. Udledningstilladelsen bør stille krav om at drænvandet fra banen ledes til kloak.

8. september 2016: Danmarks Naturfredningsforening har ligeledes klaget over VVM screeningen til Natur og Miljøklagenævnet. DNs klage er begrundet i frygten for forurening af grundvand og nærliggende søer. Læs hele klagen her..

 

Denne afgørelse og en samtidig udledningstilladelse gav anledning til flere kritiske artikler i Furesø Avis. Se fx. "DN Furesø i klage over kunstgræsbane i Hareskovby; Drikkevandsmagasinet er sårbart.

VVM screeningen blev indklaget til Natur og Miljøklagenævnet af beboerne nær det planlagte baneanlæg.

Planen om en kunstgræsbane kan kun gennemføres, hvis der dispenseres fra den nye lokalplans bestemmelser om afstand til sø og den maksimale byggehøjde på 10,5 m.

Se hele "Lokalplan 116 for Hareskovby" her.

 

 I juli 2016 meddelte Kommunen i VVM screeningen at: "Afgørelse om, at etablering af et kunstgræsanlæg ved Månedalstien, Hareskovby ikke er VVM-pligtigt".

Læs VVM screeningsafgørelsen her

 

 

Fodboldbanen i Hareskov By. Her planlægges kunstgræsbane. Multibanen skal være til venstre.

Kunstgræsbaner generelt.

Ny litteratur:

I maj 2018 kom Miljø og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsens Vejledning om Kunstgræsbaner. Se også Kunstgræsbaner Kortlægningsrapport

Læs mere om kunstgræsbaner på DN hjemmesiden

Kunstgræsbaner - hvor bliver al gummigranulatet af?

Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner i Danmark. Fra disse ny og gamle baner forsvinder hvert år 3.000 kg granulerede bildæk pr bane.

Der er tilsyneladende ikke nogen projekter fra Danmark, der har kortlagt, hvor granulaterne ender, eller hvor stor en andel af granulatet, der er så finkornet, at det kan transporteres som støv ved vindtransport og lande diffust i omgivelserne. For at undersøge andelen af finkornet granulat har Danmarks Naturfredningsforening derfor gennemført sigtning af gummigranulatprøver fra kunstgræsplæner.

Sigtningen viser, at andelen af meget finkornet granulat er størst i ældet granulat og i gummigranulat skrabet fra overfladen af en kunstgræsplæne. Den finkornede del af de knuste bildæk er ikke beskrevet i kendte publikationer. Det må dog formodes, at der i tørre perioder hvirvles en del gummistøv op, når der løbes på banerne, men det er ikke kendt, hvilke effekter støvet har på den omgivende natur, økosystemer og human sundhed.

Læs notatet om gummigranulat her

Billeder fra en kunstgræsbane i Furesø Kommune

Nedenfor billeder fra en tur rundt til kommunens kunstgræsbaner

Billedet nedenfor stammer fra kunstgræsbanen i Værløse. Banen, der blev anlagt 2004, er forsynet med SBR-infil. Optaget 4. juli 2019 af Carsten Juel

Længst nede billeder fra kunstgræsbaner i Farum

Sort granulat udenfor banen

Udenfor hegnet er jorden sort af granulat

Granulat fra banen

Spillerbænken. Det sorte er granulat fra banen

Granulatet bevæger sig udenfor banen. Til højre for stien børneinstitutionen Lillestjernen

Jorden er sort af granulat. Banen er bag hegnet til højre, bag hegnet til venstre børneinstitution

Indgang til børneinstitutionen Lillestjernen

Ophobning af granulat udenfor selve banen. Intet hindrer at granulatet blæses videre ud i naturen Bag træerne Børnehuset Skovstjernen

Opslag på hegnet ved banen. Er det nok?

Spredningen af granulat sker også fra andre af kommunens kunstgræsbaner, her et billede fra Farum øst

Farum øst. Det grønne materiale smuldrer og kan let føres bort med vinden

Og her et billede fra Farum vest.