Værløse Flyvestation i Landsplandirektivet
Værløse Flyvvestation er ikke fredet, men beskyttet af LandsplandirektivetOmrådet Værløse Flyvestation er ikke fredet, men beskyttet af Miljøministeriets Landsplandirektiv, der indeholder et afsnit om "afgrænsning og rammer for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse".
Hele teksten om flyvestationen og kortmaterialet kan ses her
Hovedtrækkene er:
Paragraf 2. Kommuneplanlægningen i den grønne kile gennem Flyvestation Værløse skal sikre:
- 1. at området forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse.
- 2. at området ikke inddrages i byzone.
- 3. at området friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige formål.
- 4. at areal- og bygningskrævende friluftsanlæg kan placeres eller udvides under hensyntagen til stedets landskabs-, natur- og kulturværdier
- 5. at den åbne landskabelige karakter på den store slette mellem Nord- og Sydlejren skal fastholdes.
- 6 at der ikke må etableres en gennemgående vejforbindelse på tværs af den grønne kile gennem ejendommen.
- 7. at der ikke må etableres støjende friluftsanlæg
- 8. at området skal holdes åbent og tilgængeligt for offentligheden med et minimum af publikumshegning.
Historisk forløb:
Åbning af Flyvestation Værløse.
Den 25. november 2012 blev store dele af Flyvestationen åbnet for gående og cyklende.
I marts 2013 blev der truffet aftale om ejerforholdet til flyvepladsen.
Fremtidige ejerforhold
Hovedtrækkene i aftalen er:
Det åbne areal, den grønne kile, skal ejes af staten og administreres af Naturstyrelsen.
Kulturstyrelsen overtager nogle bygninger i Nordlejren (bl. a de to store hangarer).
Ejendomsselskabet Freja Ejendomme A/S overtager hele Sydlejren, med henblik på at udvikle et bolig- erhvervs- og natur-område.
I juni 2013 blev der yderligere truffet "Aftaler om samarbejde og overskudsdeling med Freja ejendomme A/S om Flyvestation Værløse, Sydlejren". Aftalen er ikke offentlig
•Naturstyrelsen: Overtager den del af flyvestationen, der ligger inden for ”den grønne kile”, og som derfor primært skal udlægges til naturområder med rekreative formål.
•Kulturstyrelsen: Overtager de to store hangarer og operationsbygninger i den nordlige del af flyvestationen, der kan anvendes til kultur- og udstillingsfaciliteter.
•Freja ejendomme A/S: Overtager området omkring Sydlejren, hvor der kan udvikles nye boliger og et erhvervsområde med udgangspunkt i visionen i Masterplanskitsen fra 2007. Freja ejendomme A/S og Furesø Kommune samarbejder om udviklingsopgaven gennem en særligt nedsat styregruppe.
(dette forslag blev vedtaget i Folketingets Finansudvalg den 22. august)
Planer for Vådområde
Som en del af Vandhandleplanen er der fremkommet et forslag til etablering af et vådområde på en del af Flyvestationens område i Bringe og Bunds mose.
To AMPHI rapporter fra 2017 giver forslag til mere vand på Flyvestationens område:
SKITSEPROJEKTERING AF NYE VÅDOMRÅDER PÅ FLYVESTATION VÆRLØSE - OMRÅDE 1
SKITSEPROJEKTERING AF NYE VÅDOMRÅDER PÅ FLYVESTATION VÆRLØSE - OMRÅDE 3
Naturgenopretning på Flyvepladsen. Det blev desuden medtaget i Vandhandleplanerne og i kommunens Grøn Plan, at Jonstrup Å/Tibberup Å skal fritlægges. Åen er i dag rørlagt på størstedelen af det stykke, der ligger på Flyvepladsens område.
I september 2015 udkom Orientering om kommende planlægning for Sydlejren på Flyvestationen. heri kan du se de foreløbige planer for bebyggelsernes placering.
Læs DN Furesøs høringssvar til Freja Ejendomme her
Forslag til lokalplan 121 for Sydlejren var i høring til 15. august 2016.
Flyvestationen har givet anledning til flere høringer, naboorienteringer mm. Se under "Vi arbejder med"
Historiske billeder fra Flyvestation Værløse.
Alf Blume har samlet en række billeder til belysning af flyvestationens historie. Billederne er brugt i forbindelse med arrangerede cykelture på Flyvestationen. Billederne kan ses på DN Furesøs Flickr sider.
Den grønne kile mellem Værløse, Jonstrup og Målev skal bevares åben. Landsplandirektivet.