Debatindlæg

Stor natur i Furersø

I forbindelse med årsmødet holder Morten Rosenvold Villadsen et foredrag med titlen Stor natur i Furesø.
Se nedenfor

Kom til årsmøde i Danmarks Naturfredningsforening med oplæg om Stor natur i Furesø ved Morten Rosenvold Villadsen

Farum Kulturhus, Teatersalen, 26.oktober kl. 19 – 21 med pause og forfriskning

 

Nordsjælland har fantastisk natur. Vi har skove, søer, vandhuller, åbent land, åløb og blomsterenge. Vi har store arealer og det nyder vi alle sammen godt af. 

Desværre er kvaliteten af vores natur dårlig. Det er den i hele Danmark. Miljøstyrelsen vurderede i 2019, at 95% af vores naturtyper er i ugunstig bevaringstilstand og at samtlige skovnaturtyper er i dårlig tilstand. Det pudsige er, at når alle vores naturtyper er i dårlig tilstand, så bliver man blind. Vi har nemlig ingen steder at sammenligne med hvor naturen er i god tilstand. Man kan sige at vi er blevet "fartblinde" over for dårlig natur. Forskerne kalder det for "shifting baseline syndrome". Vi mennesker kan typisk kun forholde os til den natur vi selv har oplevet. Så når man kun oplever dårlig natur, så forsvinder alle de øverste trin på den natur-skala, man vurderer efter. 

 Hvordan kan vi så se at naturen er blevet dårlig? Vi kan se på de arter som er uddøde i vores natur. De sommerfugle der ikke findes mere. De planter, der engang voksede her, men nu er væk. Vi kan se det på de fugle der ynglede i skoven, de biller der boede i de hule træer og som man nu må tage til Sverige og til Polen for at opleve. Når alle de arter væk og forsvundet, så skyldes det at vores natur er blevet dårligere. 

 I Furesø Kommune har vi mistet mange sommerfugle. Dukatsommerfugl, Isblåfugl, Eng-, Mose- og Markperlemorsommerfugl, Mørk Pletvinge, Svalehale, Moserandøje og blomster som Pukkellæbe, Svineøje, Djævelsbid - alle er de nu væk vores lokalområde. I dag findes de kun på landets bedste naturlokaliteter. I Gribskov Kommune har man mistet mere end 1/3 af sommerfuglearterne. I hele Nordsjælland er naturens levesteder forsvundet eller forringet. 

 Årsagen: vi forvalter naturen for dårligt. Vi dyrker stadig landbrug i naturen, vi fælder skovens træer til tømmer, afgræsser naturområderne for hårdt (eller slet ikke) og kun undtagelsesvist året rundt. Vores jagt, sport og friluftsliv har fortrinsret og forstyrrer eller begrænser de vilde naturlige processer. Vi sætter menneskers behov over naturens behov, og resultatet er lige så forudsigeligt som det er trist: Naturen går tilbage og arterne forsvinder. 

 Men jeg tror til gengæld at vi nu i 2023 i et af verdens rigeste lande er ved at nå til et punkt hvor mange af os savner og sætter pris på den vilde natur. Vi vil faktisk gerne opleve noget, der er vildt og som udfolder sig overraskende og uforudset. Vi planter vilde blomster og buske i haven for at tiltrække vilde sommerfugle. Vi fodrer de vilde fugle om vinteren for at nyde dem fra vinduet. Vi vil gerne kunne fange og spise en vild fisk fra søen eller havet, vi vil gerne se en hjort på engen og en havørn jage blishøns på søen. Vi sætter pris på naturen og efterhånden er vi ved at acceptere at det vilde også skal have en plads. 

 Hvordan får vi så genskabt den store og vilde natur og hvorfor skal vi gøre det?

Forskernes budskab er soleklart. Løsningen er mere plads til den store natur og de store naturkræfter. 

Jo flere naturkræfter vi tør slippe fri, jo bedre vil naturen have det. Jo mindre vi mennesker fylder, jo mere er der plads til naturen. 

 Det lyder jo let nok - og det sværeste er heller ikke at gøre det, men at beslutte sig for at gøre det.  Problemet med den slags beslutninger er, at det altid er på bekostning af nogen eller noget. Den vilde natur står i vejen for byudvikling, sportsevents, landbrug, golfbaner og produktion. Men vi er nødt til at acceptere det, hvis vi vil vende udviklingen. Som samfund er vi rigt og stor vild natur er ved at være et stort bredt ønske i befolkningen.

 Vi skal udpege store sammenhængende varierede naturområder. Her skal vand, vind, dyr og planter udfolde sig vildt og hvis vi ønsker mange blomster og insekter har vi også brug for heste og køer til at skabe blomstrende skovlysninger og holde græsset nede i de åbne områder. Når vi starter på at få den store vilde natur tilbage, vil vi til gengæld få naturoplevelser som aldrig før. Frøerne, fuglene, svampene, krybdyr, blomster, pattedyr, orme, edderkopper, vilde bier, torbister, møgbiller, svirrefluer, lianer, bærbuske og mosser vil overraske os og præsentere os for alt det der sprænger vores fattige natur-skala og som vi ikke kunne se mens vi var fartblinde. Tænk en natur, vi kan give videre til vores børn. Vi kan være generationen der vendte udviklingen.