4 pattedyr, der måske genindvandrer til Furesø

Kronhjort

Danmarks største pattedyr, kronhjorten, er i fremgang, og bestanden i Nordsjælland vokser langsomt på trods af et stort jagttryk.

Da isen trak sig tilbage for 10.000 år siden indvandrede kronhjort sammen med vildhest, bison, urokse og vildsvin. Kronhjorten blev bevidst næsten udryddet for 100 år siden, men overlevede lige akkurat og bestanden er langsomt på vej op i hele Danmark.

I Nordsjælland findes der knap 900 kronhjorte, og da de nærmeste observationer kun er 10-20km fra kommunegrænsen, må vi forvente at se kronhjorte igen i Furesø kommune allerede inden 2030, hvis udviklingen fortsætter.

Største hindring for spredning: Jagt og mangel på uforstyrrede naturområder. 

Dådyr

Dådyret har altid levet i Europa og Mellemøsten. I varme perioder mellem istiderne har dådyret også levet i Danmark. I den nuværende varmeperiode har vi mennesker overhalet naturen og selv genudsat dådyret i den danske natur - og her trives den lige så godt som tidligere.

Dådyret er en væsentligt større hjort end det lille rådyr, men er mindre end kronhjorten. Dådyrbestanden kan nogle steder være en udfordring for landbruget (primært på Lolland), men naturen reagerer positivt på både dådyrenes græsning, lort, slid på træer, fødesøgning på buske, og at nogle af hjortene ender i naturen som ådsler.

Der er set dådyr for nyligt kun 5km fra kommunegrænsen, så det er også muligt, at dådyret kommer tilbage til Furesø Kommune af egen kraft indenfor de næste år.

Største forhindring for spredning: Jagt og mangel på uforstyrrede naturområder.

Bemærk: Dådyret er, meget kontroversielt, blevet placeret på invasiv-listen, men det mangler både et fagligt belæg og historisk perspektiv. Dådyret er hjemmehørende i Europa og derfor også en naturlig art i den danske natur.

Odder

Odderen er genindvandret fra Sverige. Den var nok uddød på Sjælland og indtil for nylig har Susåen på Sydsjælland og Halleby Å på Vestsjælland været de eneste steder, man har kendt til oddere på vores ø. Men inden for de seneste år er der set oddere påkørt i trafikken ved Nivå, og nu ses der efterhånden flere og flere oddere, bl.a, ved Sjælsø, ved Mølleåens udløb og ved Høvelte blot 5km fra kommunegrænsen - så den kommer nok snart tilbage til kommunens store søer og vandløb.

Største hindring for spredning: Trafik og mangel på odder-passager, hvor åer løber under veje. 

Bæver

Bæveren er i høj grad savnet i den danske natur. Intet dyr som den kan ændre landskabet, og biodiversiteten er vild med bævere! Mange naturtyper er truede af udtørring og tilgroning med træer, og her gør bæveren jo sit enestående arbejde med at fælde træer og bygge dæmninger, der kan oversvømme store områder.

Den er genudsat både i Jylland og i Nordsjælland, men hvor den har indtaget Jylland og spredt sig med storm, så har udviklingen været mere forsigtig på Sjælland, hvor bæveren endnu ikke har spredt sig uden for Arresø med tilhørende vandløb. Der har desværre været påkørsler af bævere, men med lidt held vil bæver sprede sig sydover og snart bygge dæmninger og fælde træer i Sækken og Sortemosen i Furesø kommune.

Største hindring for spredning: Trafik og mangel på sikre passager, hvor åer løber under veje. Mindst 1 dræbt bæver i Nordsjælland i år.

Hvordan påvirker genindvandringen af dyrene vores natur i Furesø Kommune?

Tidligere var naturen og skovene fuld af dyreliv. Det er en højst usædvanlig tilstand, at vi i de seneste 200 år nærmest ikke har haft store dyr i skovene, og der er ingen tvivl om, at naturen vil få det bedre med blandt andet flere kronhjorte, dådyr, oddere og bævere, som vi muligvis ikke engang selv behøver at reintroducere. Enhver passiv eller aktiv genintroduktion af relevante dyrearter til den artsfattige natur og de store halvtomme skove i Furesø Kommune, hilses i Danmarks Naturfredningsforening meget velkommen.