Violetrandet ildfugl kræver mere end én god lokalitet

I debatten om naturpleje ved Farum Sø bliver Violetrandet ildfugl ofte brugt som målestok for, om en bestemt plejemetode virker. I artiklen “Store græssere kan ikke bruges til pleje for Violetrandet ildfugl” fremhæver en lokal sommerfugleentusiast gode tal for sommerfugle på Baunesletten i 2024 som bevis for, at afbrænding er den rette plejeform. Men at konkludere på artens trivsel ud fra antallet af sommerfugle ét sted, ét år, giver et forsimplet billede af en langt mere kompleks virkelighed.

Violetrandet ildfugl lever ikke som én samlet bestand, men arten fungerer i sin natur ved at danne adskilte men nærliggende metapopulationer – et netværk af mange små delbestande, som over tid dør ud og genetableres alt efter, hvordan levestederne udvikler sig, og om de hver især er robuste eller sårbare for våd vinter, tør sommer, vind, andre skiftende variabler. For artens overlevelse er det helt afgørende, at der findes flere egnede levesteder, og at de hænger sammen, så individer og gener kan bevæge sig mellem områderne.

For bare 15–20 år siden fandtes der syv kendte lokaliteter for Violetrandet ildfugl i Furesø Kommune. I dag er der kun to tilbage – Baunesletten og område på Værløse Flyvestation. Begge steder er bestanden så lille, at den næppe kan klare sig på sigt uden tilflyvning fra større, nærliggende populationer. Det viser tydeligt, at arten samlet set er gået markant tilbage i kommunen – på trods af enkelte gode år på Baunesletten.

2024 var et godt år for Violetrandet ildfugl. Det var det dog også i de andre nordsjællandske kommuner, fx var der rigtig mange sommerfugle på vingerne på de to levesteder i Birkerød. Der er således en stor sandsynlighed for at vejret i 2024 havde en stor betydning for, at arten over hele Sjælland havde et godt år. Det underbygges af at 2025 ikke var et nær så godt år som 2024.  Sommerfugle er generelt følsomme overfor udsving i vejret, hvorfor store og varierede levesteder er alfa og omega.

For omkring 15 år siden kunne den samme lokale sommerfugleentusiast rapportere op mod 40 violetrandet ildfugle på Baunesletten på en og samme dag. Omtrent som i 2024. Det understreger, at et kortvarigt højt antal ikke nødvendigvis afspejler en stabil eller voksende bestand – eller en succesfuld eller fejlslagen naturindsats.

Når man vurderer effekten af naturpleje, må man derfor se på helheden – ikke blot én lokalitet og en enkelt art. Og man skal følge udviklingen over flere år. Arter som Violetrandet ildfugl kræver et net af levesteder, der tilsammen danner et robust system mod udryddelse. Biodiversitetsrådet anbefaler – også af den grund - store sammenhængende naturområder med naturlig vandstand og en naturlig tæthed af planteædere.

Lad os derfor glæde os over sommerfuglene på Baunesletten, men samtidig huske, at én blomstrende sommer på én lokalitet ikke redder en art eller for den sags skyld biodiversiteten. Men det gør til gengæld et levende og forbundet landskab, hvor både insekter, planter og store græssere får lov at være en del af det samme økosystem.

En langsigtet forvaltning af vores natur er forskernes entydige anbefaling – og det vil samtidig skabe muligheden for en overlevelsesdygtig forekomst af violetrandet ildfugl i et netværk af levesteder, - men der er ingen garantier for at violetrandet ildfugl igen kan rejse sig og sprede sig til de tabte levesteder. Vi kan kun skabe de bedste muligheder for en succes og håbe på at naturen klarer resten.

Furesø har en stor og rig natur, men den er forvaltet dårligt og er desværre i en rivende tilbagegang. De foreløbig 2 græssende dexterkvæg, der hygger sig på en brøkdel af Baunesletten, og de andre små græsningsprojekter er da en god start, men hvis vi vil bremse tabet af arter og stoppe den lokale uddøen af sommerfugle, orkidéer, svampe, fugle, krybdyr og sjældne blomster, så er er vi jo knap nok gået i gang.