Violetrandet Ildfugl.

Arten anses for sårbar, (VU) på den nyeste rødliste (2019).


Nyeste fund: I 2016, 2017 og 2021 er den set flere steder på Værløse Flyvestation og Baunesletten, hvorimod den synes at være forsvundet fra Sandet og ved Kong Volmers Vej.

Livscyklus.
Æggene lægges på planten almindelig syre. Larverne lever på planten indtil de sætter sig til at overvintre. Først næste år færdigudvikles larven, den forpuppes og den ny sommerfugl fremkommer sidst i maj måned. Denne livscyklus gør at arten er meget følsom overfor effektiv græsslåning. I områder med violetrandet ildfugl bør kun dele af græsarealet slås hvert år, såkaldt mosaikslåning.

DN har i samarbejde med Naturstyrelsen og Furesø Kommunen udvirket at mindre arealer med mange Violetrandet Ildfugl ikke bliver slået.

Juni 2018. Naturstyrelsen har nu iværksat en plan for beskyttelse af Violetrandet Ildfugl på Flyvestationen. Planen indebærer at udvalgte arealer fritages for høslæt. Ligeledes har Kommunen besluttet at udvalgte arealer på Baunesletten enten ikke bliver slået eller kun bliver slået hverandet år. 

 

Violetrandet ildfugl, hun. Baunesletten. Foto Carsten Juel

Violetrandet ildfugl, han. Kong Volmers vej. Foto Carsten Juel

Violetrandet ildfugl, han. Værløse Flyveplads 2016. Foto Carsten Juel

Violetrandet ildfugl. Den lyse form med pletter (bånd) på bagvingens overside. Baunesletten. Foto Carsten Juel 2016
Violetrandet ildfugl. Den mørke form uden pletter (bånd) på bagvingens overkant. Værløse flyvestation. Foto Carsten Juel 2016
Typisk placering af æg fra Ildfugl. Her på almindelig syre. Ægget kan også sidde på stænglen. Dette æg er klækket (sort hul i midten)

Æg af Violetrandet ildfugl. Normalt sidder æggene enkeltvis på stænglen eller i et bladhjørnet. Men her var fire æg placeret på samme blad. Foto Carsten Juel