Bestemmelse

Navnet hentyder til at snuden er kortere end hos Spidssnudet frø. Farven varierer. Kan være svær at skelne fra Spidssnudet frø. Der er dog en tydelig forskel på fodrodsknuderne på de to arter. Fodrodsknuden er lille hos Butsnudet frø (se tegning nedenfor). Desuden har den mørke plet, "masken", på siden af hovedet og halsen et tydeligt knæk i overkanten, dette knæk mangler (eller er ikke tydeligt) hos spidssnudet frø (se billeder nedenfor)

Levevis

Kommer frem tidligt om foråret. Opholder sig efter yngletiden på land.

Æg

Æggene lægges i store klumper, der flyder i overfladen (hvorimod den spidssnudede frøs æg synker til bunds)

Stemme

I yngletiden høres en snurrende kvækken.

 

Butsnudet frø. Bemærk at den brune plet, "masken", har et tydeligt knæk i overkanten

Butsnudet frø. Bemærk at den brune plet bag øjnene, "masken", har et tydeligt knæk i overkanten.

På dette individ ses desuden et hak i plettens overkant.. Bemærk også at linjen fra øjet til snuden er krum (but snude)

Fodrodsknuder.

Øverst fodrodsknuden hos Spidssnudet frø. Fodrodsknuden er stor i forhold til den mindste tå.

Nederst fodrodsknuden hos Butsnudet frø. Fodrodsknuden er lille i forhold til den mindste tå.

Butsnudet frø. Bemærk den lille fodrodsknude. Foto Carsten Juel