Hør en flagermus

Orienteringsskrig, der bruges til ekko-lokalisering:

Her kan du høre et flagermusskrig (MP3 filer optaget direkte fra en heterodyn detektor):

•Brunflagermus. (Nyctalus noctula) Brunflagermusen er en stor flagermus med smallere vinger end de to arter nedenfor. Den flyver typisk højt og frit. Det er den eneste hjemlige flagermus med to skrig (plip-plop) Den registreres bedst ved 20 kHz. Denne optagelse af brunflagermus rummer i første halvdel et par buzz.

•Sydflagermus. (Eptesicus serotinus) Sydflagermusen er en stor bredvinget flagermus. Dens skrig registreres bedst ved 25 kHz. Der er typisk 7 skrig per sekund, når flagermusen flyver almindeligt, men hvis der er forhindringer eller byttedyr kan antallet af skrig forøges, så vi hører et karakteristisk buzz.

•Skimmelflagermus. (Vespertilio murinus) Ligner sydflagermusen i flugten, skriget registreres også bedst ved 25 kHz, men skimmelflagermusen skriger normalt kun med 5 skrig per sekund. En sikker adskillelse af Syd- og Skimmelflagermus kræver mere udstyr, se "time-expansion" nedenfor.

•Troldflagermus. (Pipistrellus nathusii) Troldflagermusen er en mindre flagermus, der ofte flyver i lysninger under træer. Dens skrig registreres bedst ved 40 kHz.De sociale lyde indeholder en kort trille (op til 100 skrig per sekund) ved ca 16 Hz.

•Vandflagermus. (Myotis daubentonii) Vandflagermusen jager oftest over vand. Skrigene, der registreres bedst ved 44 kHz, lyder "knitrende". Andre mere sjældne arter i samme slægt lyder på næsten samme måde. Man kan derfor ikke være helt sikker på artsbestemmelsen, især hvis det observerede dyr ikke fløj over vand, bør man være varsom med bestemmelsen.

•Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus). Dværgflagermusens skrig høres i et ret bredt frekvensområde; den kendes på at den registreres tydeligt over 50 kHz, og bedst ved 55-58 kHz.

Pipistrel flagermus (Pipistrellus pipistrellus). Er især udbredt i Sønderjylland. Den udstøder skrig med frekvenser ned til ca. 45 kHz. I praksis er det svært, for ikke at sige umuligt, at skelne mellem pipistrel- flagermus og dværg-flagermus med en almindelig detektor. Her er en anden optagelse.  Pipistrel lagermus blev første gang observeret i Furesø Kommune i 2021.

 
•Nordflagermus (Eptesicus nilssonii). Skriget har størst energi ved 30 kHz. Nordflagermus er kun truffet få gange i Danmark, blandt andet på Saltholm og Øresundsbroen (H. Baagøe) og i Frederikshavn (Fugleognatur). Den er almindelig i Sverige, så den kan dukke op på Sjælland. Denne optagelse er fra Sverige.

Brandts flagermus/skægflagermus. (Myotis brandtii / Myotis mystacinus). Optaget ved 45 kHz. De to arter er umulige at skelne med en heterodyn detektor. Desuden er de svære at skelne fra dværgflagermus og andre Myotis arter.

Når flagermusen nærmer sig et byttedyr øges antallet af skrig per sekund; der kommer et "buzz".

Sociale lyde, bruges til kommunikation mellem flagermus-individer:

•Skimmelflagermus "revirsang". Om efteråret kan man høre Skimmelflagermus-hannernes revirsang (territorial sang). Denne sekvens er optaget med detektor ved 15 kHz, men kan også høres med det blottede øre (hvis man er yngre). Det er en karakteristisk monoton lyd med ca. 4 skrig per sekund. Mellem disse lyde kan der registreres en anden type skrig med en hyppighed på ca. 100 per sekund, med disse bemærkes ikke med en almindelig detektor.

Dværgflagermus. Når flagermusen opholder sig i kolonien kan den gøre brug af nogle helt anderledes lyde, de såkaldte sociale lyde. Nogle af de sociale lyde kan høres direkte uden brug af en flagermusdetektor. Denne optagelsen er foretaget direkte med en digital optager og uden ændring af lyden. De svage lyde, der bedst sammenlignes med almindelige mus (eller en kvidrende fugl), stammer fra en dværgflagermus-koloni i Furesø Kommunen. Dværgflagermus bruger også andre sociale lyde, se "Sociale lyde"

Alle lydoptagelser: Carsten Juel

Hvordan kan flagermusen høre ekkoet fra et myg?

Et flagermusskrig er meget kraftigt. Måske er den kraftigste dyrelyd der findes. Dette gør at flagermusen er i stand til høre det svage ekko fra fx. et myg. Flagermusen gentager normalt skrigene 5 til 15 gange i sekundet. Det formodes at flagermusens hørelse dæmpes under selve skriget. Fidusen er at ekkoet fra fx. et myg er forsinket og derfor falder i den stille periode mellem de enkelte skrig. Når flagermusen nærmer sig et byttedyr øges antal skrig per sekund (det vi kalder et buzz). Men da byttedyret nu er tæt på er tidsforsinkelsen mindre, så signalet stadig falder mellem de enkelte skrig.