Nogle flagermusdetektorer kan bruge "time expansion", det vil sige at lyden optages digitalt og afspilles langsommere, oftest 10 gange forlænget. Disse optagelser kan behandles i computeren i særlige programmer, der afbilder lydene i at diagram. Diagrammerne er opbygget med lydfrekvensen op af Y-aksen (kHz) og tiden på x- aksen. Den tid der afbildes er den virkelige tid.

Analyse af flagermusskrig med lyddiagrammer er den sikreste måde at foretage en artsbestemme. Ved artsbestemmelsen benytter man sig af at de forskellige arter bruger skrig med en karakteristisk frekvens og en karakteristisk pause mellem skrigene.

Et typisk flagermusskrig starter ved en høj frekvens, hvorefter frekvensen faldet i løbet af det enkelte skrig. Når man beskriver de enkelte arter, benytter man sig oftest af den frekvens, hvor der er størst energi i skriget. 

Ser man eksempelvis på diagrammet for Troldflagermus, kan man se at lyden starter højt (ca 60 kHz og at tonen gradvis reduceres til lige under 40 kHz. Den største intensitet for denne art ligger omkring 40 kHz, det er grunden til, at man lytter efter troldflagermus ved 40 kHz.

Anbefalede lyttefrekvenser:

 

Brunflagermus 20 kHz

Skimmelflagermus 25 kHz

Sydflagermus 25 kHz

Nordflagermus  30 kHz 

Vandflagermus 44 kHz

Troldflagermus 40 kHz

Pipistrel-flagermus  45 kHz

Dværgflagermus 55 kHz

Bredøret flagermus  35 kHz

 

Sammenligning af flagermusskrig.

Figuren nedenfor er sammenklippet at optagelser af  8 forskellige arter.

Figuren illustrerer forskellene mellem de enkelte arter; frekvenserne varierer fra 20 kHz til 55 kHz

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus)

Dette er den almindelige Dværgflagermus. Diagrammet nedenfor viser at denne art skriger med en høj frekvens; størst energi ved 55 kHz. Desuden ses den store hyppighed af skrigene, typisk ca. 12 skrig per sekund

Pipistrel-flagermus (Pipistrellus pipistrellus)

Pipistrelflagermusen ligner dværgflagermusen meget, men skrigene ligger ved en lavere frekvens. Den største energi findes ved 45 kHz. Denne optagelse er foretaget i Sønderjylland, hvor Pipistrel-flagermusen er almindelig.

Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus). Størst energi ved 44-47 kHz. Optaget i Sønderjylland (se nedenfor)

 

Troldflagermus

Troldflagermusens skrig har størst energi ved 40 kHz eller lige over (se billedet nedenfor)

Når en flagermus nærmer sig et bytte stiger skrigenes hyppighed. Er flagermusen helt tæt på byttet kommer der en gruppe skrig ofte med en lidt lavere frekvens end ved de normale skrig. Dette kaldes et "buzz" Se nedenfor.

Vandflagermus

Vandflagermusens skrig begynder ved en høj frekvens (ca. 60 kHz) og ender ved ca 30 kHz uden en tydelig afslutning. Diagrammet viser, at de enkelte skrig fremstår som en næsten lodret streg. Dette indebærer at flagermusdetektorens højtaler kommer med en "tør" klikkende lyd, hvorimod der ikke høres en tydelig tone sammenlignet med andre flagermus.

Nedenfor et eksempel på et "Buzz" fra en vandflagermus, der er i nærheden af et byttedyr. Bemærk at hyppigheden af skrigene øges og at de enkelte skrig har en lavere frekvens, når et bytte nærmer sig.

Vandflagermus sammen med dværgflagermus og troldflagermus. Optaget ved en lille sø.  Bemærk at troldflagermusen og dværgflagermusen har en tydelig nedre frekvens i skriget, på henholdsvis 40-42 kHz og 55 kHz, hvorimod vandflagermusens skrig ikke har en tydelig nedre grænse (se nedenfor). Det ses også at de enkelte skrig fra vandflagermus er svagt S-formet. Flere vandflagermus til stede, nogle tæt på andre mere fjernt.

Sydflagermus

Sydflagermus er en stor art med et skrig i området af 25 kHz. Bemærk den tydelige afslutning på de enkelte skrig og den moderate "krumningen" i afbildningen af de enkelte skrig.

Når Sydflagermusen flyver i vanskeligt terræn fx. med mange træer, kan den øge frekvensen til op nær 30 kHz.

Skimmelflagermus

Skimmelflagermusens skrig ligger ved 25 kHz. På afbildningen af de enkelte skrig ses en større "krumning" end hos Sydflagermusen. Desuden er der kun  omkring 5 skrig per sekund. Disse to forskelle bruges til at adskille Skimmelflagermus og Sydflagermus.

Brunflagermus

Brunflagermusens skrig har den laveste frekvens af de danske arter. Skriget ligger ved ca. 20 kHz og der er en tydelig forskel mellem to efterfølgende skrig, så det i detektoren lyder som en plip-plop rytme (nedenfor). Brunflagermusen kan høres på lang afstand.

Langøret Flagermus

Langøret Flagermus udstøder nogle meget svage lyde, som det er svært at erkende med detektoren. Lydene nedenfor er optaget i en kælder og på ikke mere end 2 meters afstand (optagelse: Steen Kryger)

Nordflagermus (Eptesicus nilssoni)

Nordflagermus er almindelig i Sverige. Er observeret få gange i Danmark; det er derfor muligt at denne art dukker op som ynglende i Danmark. Frekvens ca 30 kHz.

Bredøret Flagermus

Bredøret Flagermus. Denne art skifter mellem kraftige skrig ved 33 kHz og svage skrig ved 44 kHz. På denne optagelse er kun de kraftige skrig kommet med. Forstørres  diagrammet ses at det kraftige skrig er svagt s-formet. Ved pilen ses måske spor af det svage skrig. 10 kraftige skrig per sekund. Optaget på Stevns

Se også afsnittet om sociale lyde