Søndersø (Præstesø) tidligere fredning
Fredningen omfattede Præstesøen med omgivelser og en lille del af Søndersø.Området indgår nu i en større fredning kaldet Præstesø, Laanshøj og dele af Søndersø
Søndersø (Præstesø)
Denne fredning kaldes også Værløse Flyvestation Nordøst.
Fredningen omfatter Præstesøen og de omkringliggende enge og græsningsarealer. Desuden et areal mellem Søndersø og Flyvepladsen.
Der findes også en Landskabs og Plejeplan 1992 for resten af Søndersø. Foruden en plejeplan indeholder filen en historisk gennemgang for Søndersø området og naturen omkring søen. Bl. a kort og skitser fra 1700 og 1800 tallet. (Landskabs og Plejeplan 1992 roteret).
Og her er så den nyeste plejeplan 2015-2025 for Søndersø Fredningen
Benyttelse og beskyttelse af Søndersø.
Furesø Kommune overtog Søndersø med bredarealer og den eksisterende sti rundt om i juni 2012. .
I foråret 2013 tog kommunen initiativ til en bred debat med borgere og brugere af området med henblik på at få regler for beskyttelse og benyttelse af de kommunale arealer i og omkring Søndersø. Debatten fandt sted på kommunens hjemmeside.
Denne debat, samt de midlertidige rammer for benyttelse af søen, dannede udgangspunktet for den efterfølgende proces, hvor en arbejdsgruppe udfærdigede ordensbestemmelser til en afbalanceret rekreativ udnyttelse af området.
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra DOF, Danmarks Naturfredningsforening Furesø, Fiskeforeningerne, Furesø Idrætsråd, Friluftsrådet, en fællesrepræsentant for grundejerforeningerne nord for søen, DH Furesø samt forvaltningen. Resultatet af gruppens arbejde er et sæt ordensbestemmelser, som gruppen har enstemmigt godkendt.
Arbejdsgruppens medlemmer har udover ordensbestemmelserne også drøftet den fysiske pleje af området. Der er en engageret tilslutning i forhold til en fælles udarbejdelse af en tidssvarende plejeplan for området, som skal tage sit udgangspunkt i den eksisterende plejeplan for Søndersø. Udover naturpleje vil en ny plejeplan også rumme rekreative tiltag som adskilt placering af badesteder og fiskesteder herunder fiskebroer og badebroer.
Nye ordensregler.
De nye ordensregler for Søndersø blev vedtaget i Miljø-, Plan- og Teknikudvalget den 12 . maj 2014.
Kort over zoner i Søndersø:
Søndersø. Er opdelt i en stillezone og en aktivitetszone
Ny fredning
Efter planen erstattes Søndersøfredningen af en mere omfattende fredning kaldet Præstesø, Laanshøj og del af Søndersø (se denne)