Gå til indhold

Furesøen er presset - kom og hør om søens fremtid

 Furesøen er presset - kom og hør om søens fremtid
  • 20. oktober 2026

Theis Kragh, lektor ved Syddansk Universitet og næstformand i Biodiversitetsrådet, har været med til at undersøge Furesøens tilstand. Den 29. oktober kommer han og præsenterer resultaterne og giver sit bud på, hvordan man kan forbedre søens vandkvalitet og dermed biodiversiteten. Det sker når DN Furesø holder årsmøde i Farum Kulturhus, Teatersalen, kl. 19. Inden foredraget med Theis Kragh kan man høre mere om DN Furesøs arbejde og møde aktive fra foreningens forskellige grupper. Aftenen slutter af med den mere formelle del af årsmødet. Alt – også forfriskningerne – er gratis, og alle er velkomne.