Ideer og forslag til det nye byråd
- 25. november 2025
Naturen har brug for jer!
Til lykke med valget til det nye byråd. Hermed byder Danmarks Naturfredningsforening jer velkomne. Vi ser frem til samarbejdet omkring natur, miljø, klima og byudvikling i Furesø Kommune.
Vi har til inspiration samlet en række punkter, som kan indgå i den kommende konstitueringsaftale og i de kommende års arbejde.
Baggrund
Furesø Kommune er en betydningsfuld kommune for biodiversitet ifølge nationale analyser fra Biodiversitetsrådet, DCE/AU og Københavns Universitet. Kommunen rummer nogle af Danmarks højest prioriterede naturarealer og har dermed et særligt ansvar – og potentiale – for at vende naturens tilbagegang lokalt og nationalt.
Her følger i punktform 10 vigtige fokusområder. Punkterne er uddybet nedenfor.
1.Øg biodiversiteten ved at følge Biodiversitetsrådets anbefalinger.
sprøjtemidler hos boligejere, boligforeninger etc.
Uddybende bemærkninger til punkterne ovenfor
Ressourcer målrettes de tiltag, der fagligt set har størst effekt. Kommunen bør i udgangspunktet anvende Biodiversitetsrådets anbefalinger, virkemiddelkatalog og arealanalyser som pejlemærker for naturplanlægning, indsatser og drift.
Udpeg store naturarealer på tværs af kommunale, statslige og private arealer, hvor naturen har førsteprioritet. Indsatsen her omfatter bl.a. naturlig vandstand og naturlig græsning. Arbejd på at sammenbinde eksisterende natur og naturprojekter.
Furesø Kommune bør arbejde aktivt for etableringen af en naturnationalpark omkring Ryget Skov, Farum Sø, Sortemosen, Ganløse Ore og videre langs Mølleåen. I dialog med Miljøministeriet og Naturstyrelsen skal man sørge for, at et op mod 1000 ha naturareal på tværs af kommuner skal blive Naturnationalpark. Finansiering: statslig.
Udvid helårsgræsning markant i naturen – og prioriter græsning i bynaturen, hvor det er muligt, og sørg for støtte og opbakning til private initiativer. Brug flere arter og ikke kun heste og kvæg for at skabe variation. Undgå får i naturpleje.
Grøn Trepart er en mulighed, der skal anvendes til at skabe så meget ny natur som muligt, og dermed mindre belastning med klimagasser og mindre udledning af fosfor og kvælstof til vandsystemerne og i sidste ende, søerne og havet. Treparten skal desuden sikre drikkevandet gennem oprettelse af grundvandsparker.
Landbrugsarealer (fx Kirkejordene, Ryget Skov-marker og Stavnsholtkilen) omlægges i vid udstrækning til helårsgræsning og naturlig tilgroning. Arbejd fra dag ét med assisteret frøspredning, naturlig vandstand ved nedlæggelse af dræn, fjernelse af næringspuljer og klargøring til helårsgræsning.
Det tager lang tid for landbrugsjord at blive til værdifuld natur. Belastende rekreativ brug kan flyttes fra mere værdifuld natur til forhenværende, gerne bynære landbrugsarealer.
Lavbundsjorde skal udtages til lavbundsnatur og ådale skal genoprettes.
Grøn trepart giver mulighed for skovrejsning, men man bør også prioritere reetablering af moser, temporært oversvømmede lavbunds-områder og mere tørre overdrev.
Fosforforureningen fra kommunens udledninger til Farum Sø og Furesø skal minimeres ifølge den allerede vedtagne reduktionsplan for minimering af det kommunale forureningsbidrag. Der er tre hovedkilder hertil: urenset kloakvand fra fælleskloakker, direkte udløb af overfladevand (tag-& vejvand) fra regnvandskloakker og i mindre grad det rensede spildevand.
Indfør krav i lokalplaner, ved nybyggeri og renovering om tilbageholdelse af regnvand (LAR) og udbred LAR blandt boligselskaber, virksomheder og private parcelhusejere bl.a. ved at tilskynde til anlæg afelkomstbrev LAR-løsninger, så som regnbede, regnvandsbassiner og faskiner. Arbejd med Novafos om en hurtigere reduktion end hidtil planlagt.
Driften i kommunen er blevet bedre de senere år til at fremme biodiversiteten, men der fældes stadig unødigt mange træer. Bekæmpelse af invasive arter er en dyr post, der skal afvejes ift. naturværdien heraf. Invasive arter kan dog bekæmpes, hvis det skønnes naturfagligt vigtigt eller af andre hensyn (sundhed, beskyttelse af bygninger og infrastruktur). Finansiering: udgiftsneutral.
Kommunen skal samarbejde omkring naturarealer med høj biodiversitetsværdi med frivillige borgere, miljø- og naturbeskyttelsesorganisationer og naturfonde. Kommunen bør fremme samarbejdet med Naturstyrelsen hen mod en mere ambitiøs naturforvaltning af de statslige arealer. Anlæg naturnationalpark, helårsgræsning af naturarealer inklusiv i urørt skov, udsæt bævere mm.
Udnyt muligheder for EU- og statslige puljer og tilskud og fondsmidler i forhold til naturindsatsen.
Styrk naturformidling og borgerinddragelse, så både borgere, frivillige og lodsejere samt naturbeskyttelsesorganisationers medlemmer får mulighed for aktivt at bidrage til naturens udvikling. Samtænk dette med muligheden for inddragelse af udsatte børn, unge og voksne.
Understøt private initiativer for naturen og inviter borgere og grønne organisationer med ind i beslutninger om kommunens natur- og klimaindsats.
Hold fokus på forbrug med lavt miljø- og klimaaftryk af fødevarer, produkter og materialer i kommunale institutioner. Der bør også arbejdes med borgernes klimaaftryk ift. forbrug.
Udvidet fokus på plantebaseret, økologisk og sæsonafhængig kost i kommunens institutioner og kantiner af hensyn til kommunens klimaaftryk. Dette går i øvrigt fint hånd i hånd med økonomi og inklusion af minoriteter.
Gevinster for Furesø Kommune
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: