Sociale lyde bruges til kommunikation, ikke til orientering. Sociale lyde høres både i flugten og i og ved kolonien. Desuden bruges særlige "revirsange" i parringstiden.
Med den almindelige heterodyn detektor hører man sommetider en "skratten" i højtaleren. Det kan være en social lyd. Optagelse af sociale lyde kræver detektorer med tidsekspansion (time-expansion). Med tidsekspansion viser de sociale lyde sig som en karakteristisk sekvens af hurtige skrig, ofte med en lavere frekvens end de almindelige ekkolokaliseringsskrig. Nedenfor vises nogle eksempler på sociale skrig. Det må understreges, at de enkelte arter kan benytte sig af flere typer og variationer
Skimmelflagermus
Skimmelflagermusen er kendt for at "synge" i parringstiden om efteråret. Lyden (kaldet) kan blive ved i timevis. Bemærk at lyden har en så lav frekvens (ned til 14-15 kHz), at den kan opfattes med det menneskelige øre (hvis man ikke er alt for gammel). Bemærk også det komplicerede mønster, når skrigene afbildes i et lyd-diagram. Dette skrig er så karakteristisk, at det kan bruges til en sikker artsbestemmelse. Mellem de kraftige lyde (ca. 4 per sekund) ses en anden lyd med en frekvens på ca. 100 per sekund. Kun de kraftige lyde høres med en detektor. (nedenfor)
Skimmelflagermus. Orienteringsskrig og til venstre to serier af sociale skrig. En natugle sad og skreg i nærheden, så måske er det skimmelflagermusens advarselsskrig. Normalt høres sådanne serier ikke.
Skimmelflagermus. Orienteringsskrig og til venstre to serier af sociale skrig. En natugle sad og skreg i nærheden, så måske er det skimmelflagermusens advarselsskrig. Normalt høres sådanne serier ikke.
Troldflagermus
Troldflagermus. Troldflagermusen har mange sociale lyde. Nedenfor sociale lyde fra troldflagermus i en ynglekoloni. Bemærk både de enkelte skrig og den lille "trille" bestående af 4-5 skrig (nedenfor)
Troldflagermus. Der ses fire orienteringsskrig, hvor de enkelte skrig slutter ved ca. 42 kHz. Desuden 4 forskellige sociale lyde. Bemærk at de sociale lyde på denne optagelse når ned til 12 kHz, hvilket er i det hørbare område for mennesker.
Toldflagermus. Sociale skrig fra et individ der sad i et gammelt spættehul, et typisk sted for en ynglekoloni. I denne optagelse skiftes der mellem triller med forskellig frekvenser, den dybeste tone når ned i det hørbare område.
Troldflagermus. Serie af sociale lyde. Rækkefølgen af de sociale lyde kan variere. Her var nok to individer til stede. Udenlandske studier har vist, at der kan være forskelle fra individ til individ:
Troldflagermus. Et anderledes socialt skrig med en tydelig overtone:
Dværgflagermus
Dværgflagermus udstøder ofte sociale lyde. Den mest karakteristiske sociale lyd er en kort "trille" bestående af 3-5 skrig. Bemærk den lave frekvens. Denne lyd høres især om efteråret, ofte flere timer per aften.
Dværgflagermus. To gange ses sociale lyde. Optaget fra et individ i luften (nedenfor). Disse lyde kan sommetider ligge endnu dybere og nå ned til 15 kHz. Se også de almindelige orienteringsskrig, der slutter ved ca. 55 kHz
Dværgflagermus. Social lyd fra et individ der sad i en haveparasol. Højere frekvens end den tilsvarende lyd fra individer i luften. Denne variant med mange skrig hurtigt efter hinanden høres også i en udgave med en væsentlig lavere frekvens (nedenfor).
Dværgflagermus i stor ynglekoloni under taget i et hus. Det lyder som en mus der piber, kan høres uden detektor.
Dværgflagermus. Et helt anderledes socialt skrig. Mellem de almindelige orienteringsskrig ses et kraftigt socialt skrig ved en lavere frekvens. Tydelig krog-facon
Dværgflagermus. Social lyd ved flagermuskasse i yngletiden ( 9. juli)
Sydflagermus (Eptesicus serotinus)
Sydflagermus. Sociale lyde fra et flyvende individ. Bemærk at de sociale lyde (to gange) har lavere frekvens (20 kHz) end orienteringsskrigene. Desuden ses overtoner.
Brunflagermus
Brunflagermus. Sociale lyde fra flagermus i en koloni. Bemærk den laveste tone er i det hørbare område, desuden overtoner. Kan også høres i dagtimerne (nedenfor)
Brunflagermus (nedenfor). Et enkelt langt skrig med en frekvens på ca. 15 kHz. Selve skriget varer ca. 60 msek. Bemærk at overtonerne markerer skrigets længde. Den lange streg til højre (uden overtoner) er kun et ekko. Dette skrig anses for at være hannernes territorialskrig.
Brunflagermus. To korte "triller" fra individ i koloni (spættehul)
Brunflagermus (nedenfor). "Lang trille" efterfulgt af "kort trille" fra individ i koloni. Disse karakteristiske lyde er nemme at genkende. Her en lydfil, den lange trille kommer lidt over midten af optagelsen
Vandflagermus (Myotis daubentoni)
Vandflagermus (nedenfor). Mellem to orienteringsskrig (bemærk den svage S-formede facon af de enkelte skrig) ses et enkelt socialt skrig med en lavere frekvens
Langøret Flagermus (Plecotus auritus)
Langøret flagermus, se nedenfor. Collage af 3 optagelser.
Til venstre typisk orienteringsskrig med overtoner. Laveste frekvens ca. 24 kHz.
I midten skrig optaget i et mere åbent område. Her ses ingen overtoner og start- og slut-frekvenserne er noget lavere.
Til Højre: disse skrig anses for at være sociale lyde. Bemærk den store afstand mellem de enkelte skrig. Frekvensen når ned til ca. 15 kHz. De enkelte skrig er svag S-formede.
Brun Langøre (ovenfor). Bemærk størst energi ved 14 kHz. Dette anses for at være en social lyd. Nogle mener, at denne lyd er knyttet til ynglekolonierne, men lyden hørers ofte tidligt forår. Denne optagelse er fra april. Bemærk fraværet af de normale orienteringsskrig.
Den store variation i Brun Langøres skrig illustrerer også, at man skal være meget varsom med at stole på apparater med automatisk artsgenkendelse. Disse programmer vil næppe kunne genkende den rigtige art i den viste optagelse.
Pipistrelflagermus
Nedenfor social lyd fra Pipistrelflagermus. Denne lille trille ligner til forveksling den tilsvarende lyd fra dværgflagermus, og kan derfor ikke bruges til artsbestemmelse. Optaget på Bornholm, hvor dværgflagermus er sjælden
