Med den almindelige hererodyn detektor hører man sommetider en "skratten" i højtaleren. Det kan være en social lyd. Optagelse af sociale lyde kræver detektorer med tidsekspansion (time-expansion). Med tidsekspansion viser de sociale lyde sig som en karakteristisk sekvens af hurtige skrig, ofte med en lavere frekvens end de almindelige  ekkolokaliseringsskrig. Nedenfor vises nogle eksempler på sociale skrig. Det må understreges, at de enkelte arter kan benytte sig af flere typer og variationer.

Skimmelflagermus

Skimmelflagermusen er kendt for at "synge" i parringstiden om efteråret. Lyden kan blive ved i timevis. Bemærk at lyden har en så lav frekvens (ned til 14-15 kHz), at den kan opfattes med det menneskelige øre (hvis man ikke er alt for gammel). Bemærk også det komplicerede mønster, når skrigene afbildes i et lyd-diagram. Dette skrig er så karakteristisk, at det kan bruges til en sikker artsbestemmelse.

Troldflagermus

Troldflagermus. Sociale lyde  fra flagermus i en ynglekoloni. Bemærk både de enkelte skrig og den lille "trille" bestående af 4-5 skrig (nedenfor)

Toldflagermus. Sociale skrig fra et individ der sad i et gammelt spættehul, et typisk sted for en ynglekoloni. I denne optagelse skiftes der mellem triller med forskellig frekvenser, den dybeste tone nær det hørbare område.

Troldflagermus. Et anderledes socialt skrig med en tydelig overtone

Dværgflagermus

Dværgflagermus udstøder ofte sociale lyde. Den mest karakteristiske sociale lyd er en kort "trille" bestående af 3-5 skrig. Bemærk den lave frekvens

Dværgflagermus. Social lyd optaget fra et individ i luften. Bemærk at i denne optagelse ses der ingen orienteringsskrig.

Dværgflagermus. Social lyd fra et individ der sad i en haveparasol. Højere frekvens end den tilsvarende lyd fra individer i luften

Dværgflagermus i stor ynglekoloni under taget i et hus. Det lyder som en mus der piber, kan høres uden detektor.

Dværgflagermus. Et helt anderledes socialt skrig. Mellem de almindelige orienteringsskrig ses et kraftigt socialt skrig ved en lavere frekvens. Tydelig krog-facon

Sydflagermus (Eptesicus serotinus)

Sydflagermus. Sociale lyde fra et flyvende individ. Bemærk  at de sociale lyde (to gange) har lavere frekvens (20 kHz) end orienteringsskrigene. Desuden ses overtoner.

Brunflagermus

Brunflagermus. Sociale lyde fra flagermus i en koloni. Bemærk den laveste tone er i det hørbare område, desuden overtoner. Kan også høres i dagtimerne (nedenfor)

Brunflagermus. To korte "triller" fra individ i koloni (spættehul)

Brunflagermus (nedenfor). "Lang trille" efterfulgt af "kort trille" fra individ i koloni. Disse karakteristiske lyde er nemme at genkende. Her en lydfil, den lange trille kommer lidt over midten af optagelsen

Vandflagermus (Myotis daubentoni)

Vandflagermus (nedenfor). Mellem to orienteringsskrig (bemærk den svage S-formede facon af de enkelte skrig) ses et enkelt socialt skrig med en lavere frekvens