Fredning af Allerød Lergrav, historisk forløb:



Der blev august 2012 rejst fredningssag for Allerød Lergrav. Se pressemeddelelse herunder:

Allerød Lergrav søges fredet.

I et dødislandskab og omgivet af skov 20 kilometer nord for København ligger den geologiske og biologiske naturperle Allerød Lergrav. For at fremtidssikre lergraven og det unikke område omkring den, rejser Danmarks Naturfredningsforening derfor nu en fredningssag for området.

- Allerød Lergrav har en helt særlig kulturhistorie, der går helt tilbage til den sidste istid, og den er vigtig at bevare. Desuden vil fredningen skabe en god sammenhæng og synergi mellem de to andre nærliggende fredninger, Kattehalefredningen og Stavnsholtkilen, og derudover også pleje det følsomme overdrev, forklarer Sofie Erbs-Maibing, fredningsmedarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening.

I 1897 påviste biologen N. Hartz sammen med geologen V. Milthers ved at kigge på områdets jordlag, at der under den sidste istid - kaldet Allerødtiden - havde været en varmeperiode i området.

Lagene, som afslørede Allerødtiden, er i dag tilkastet og kan ikke længere ses, men området er en international kendt geologisk lokalitet, og lagene skal så vidt muligt bevares intakte af hensyn til at sikre mulighederne for yderligere forskning i denne klimaperiode og i fremtidige klimaændringer. Samtidig er det også vigtigt at bevare de kulturhistoriske spor fra perioden 1870-1970, hvor Allerød og Blovstrød Teglværk udvandt teglværksler i området.

I lergraven er der blandt andet en næringsrig sø, og området nord for søen og i en bræmme rundt om er overdrev. Overdrev er i dag en sjælden naturtype i Danmark. Overdrevet har typisk et meget rigt plante- og dyreliv men er sårbart overfor tilførsel af næringsstoffer. En anden almindelig trussel mod denne naturtype er ophør af græsning eller høslæt. Træer og buske truer i dag den karakteristiske overdrevsvegetation i Allerød Lergrav og får den til at vige, men med den rette pleje er der stort potentiale for, at der vil kunne komme flere karakteristiske overdrevsarter til området.

Desuden er Allerød Lergrav leve- og rastested for flere sjældne og rødlistede fugle, padder og insekter. Bramgås, krikand, stor vandsalamander, spidssnudet frø og isblåfugl er blot nogle af områdets mange gæster. Derudover er lergraven også leve- og fourageringssted for flere forskellige flagermusarter; dværg-, brun-, syd, trold- og vandflagermus, der alle er beskyttet efter EU’s habitatdirektiv.

Alt i alt vil fredningen, udover at sikre de vigtige geologiske og biologiske forhold, også styrke områdets biodiversitet og sikre adgangen til Allerød Lergrav med en rekreativ sti, der skal følge det nu nedlagte tipvognsspor.

 

I april 2013 blev der udarbejdet et revideret fredningsforslag for Allerød Lergrav. Læs forslaget her

 

I juni 2014 kom udkast til afgørelse. 

 

Allerød Lergrav fredet 19. august 2014

 

Den 22. oktober 2015 tiltrådte Natur- og Miljøklagenævnet sig fredningen. Se Afgørelse i sag om fredning af Allerød Lergrav her.

 

Læs også artiklen: Allerød Lergrav - et stykke danmarkshistorie er fredet

 

Den sidste forhindring var fastlæggelsen af stiforløbet. Dette er inkluderet i den endelige fredningskendelse for Allerød Lergrav. Fredningskendelsen indeholder et kort over fredningen med stiforløbet indtegnet.

Allerød Lergrav. Tidligt forår. Den planlagte sti kommer til at gå langs med skellet til venstre.