Biodiversitet - Naturkapital

Biodiversitet betyder mangfoldighed af levende organismer. En høj biodiversitet er derfor ensbetydende med et stort antal arter indenfor et område.

Danmark har internationalt forpligtet sig til at stoppe nedgangen i biodiversitet senest år 2020.

Hvordan måles biodiversitet?

Naturplan Danmark, der udkom oktober 2014, stillede forslag om udarbejdelse af biodiversitetskort, der kan give et videnskabeligt grundlag for kommunernes planlægning.

Forskere fra Københavns og Århus Universitet har beskrevet biodiversiteten i Danmark i rapporten  "Biodiversitetsrapport for Danmark". Biodiversitet er her opgjort på basis af data fra DOF-basen, Naturbasen (fugleognatur.dk), Danmarks Svampeatlas, Atlas Flora Danica, Naturdatabasen (Danmarks Miljøportal) og en række eksperter med indgående kendskab til levesteder for rødlistede arter.

Artsrigdommen er bl. a. gjort op som en ”bioscore” for de enkelte områder af landet. Artsrigdommen i Furesø Kommune er stor sammenlignet med landets gennemsnit. Det skyldes at kommunen er en mosaik af søer, skove, enge og et begrænset landbrugsareal. Artsrigdommen indenfor kommunen varierer meget (se nedenfor). Den største tæthed er i den vestlige del af Furesøen, den østlige del af Nørreskoven og i Store og Lille Hareskov og i Ryget Skov med Sækken. Se kortet nedenfor.

 

Et interaktivt kort over biodiversitet i hele landet og med mulighed for at Zoome ind på enkelte områder findes på miljøgis 

 

Biodiversiteten i Furesø Kommune.

På kortet ovenfor ses artsrigdommen = bioskoren i Nord-øst Sjælland. Det kan bemærkes at der er flere områder med høj artsrigdom i Furesø Kommune. 

Grøn Plan

Ønsket om bevarelse af en høj biodiversitet indgår i kommunens planlægning. Biodiversiteten har en fremtrædende plads i kommunens Grøn Plan 2013-2024. Formålet med Grøn Plan er:
• at styrke natur- og landskabsværdierne i kommunen og fremme menneskers muligheder for at opleve dem.

•Grøn Plan skal bidrage til at standse tabet af biodiversitet, styrke biodiversiteten lokalt, og til at sikre sjældne planter og dyr.

 

 

Naturkapital

Tages der hensyn til artsrigdommen (se ovenfor) i de enkelte typer af arealer, er det muligt at udregne en samlet værdi for naturkvaliteten i en kommune. Dette kaldes naturkapitalen. Se graferne nedenfor:

Naturkapital. Figuren viser på x-aksen de enkelte naturtypers procentvise andel af kommunens samlede areal. På y-aksen er afsat artsrigdommen. Det kan ses at artrigdommen er høj i kommunens skove. Da vi har mange skove tæller det godt i det samlede regnskab. Søerne har en meget høj artsrigdom , hvilket også er tilfældet for eng/mose, der dog har et mindre areal og derfor tæller mindre til det samlede.

Den såkaldte naturkapital (et samlet udtryk for mængden og kvaliteten af kommunens natur) er beregnet til 57, hvor gennemsnittet for alle Danmarks 98 kommuner er 24. Dette gør Furesø til nummer fem af samtlige kommuner.

 

I et debatindlæg om naturkapital skrev DN Furesøs formand:

Naturen kan takke de aktive borgere

Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har lavet en helt ny opgørelse over, hvor rige de danske kommuner er på natur. Det nye Naturkapitalindeks skal give offentligheden mulighed for at se, hvor meget natur deres kommune har, og hvordan naturens tilstand er.

Furesø Kommune ligger på en flot femteplads på denne liste. Vi er en af de kommuner i landet, hvor vi er heldige at have meget skov og søer med fint naturindhold. Vi har de store fredninger og mange §3 beskyttede naturområder. Hele kommunen er heldigvis ikke bygget til med huse og veje.

Vi glæder os i Danmarks Naturfredningsforening over den fine placering, Furesø Kommune har fået i Naturkapitalindekset hvor dele af vores natur har regional eller endda national betydning!

Men hvordan tror du, naturen ville havde været stillet, hvis ikke private borgere og foreninger havde blandet sig i udbygningsplanerne?

Så havde en større del af Flyvestationen været bebygget med boliger og veje. Farum Nord ville være bebygget helt ud til skovgrænsen, ligesom Lille Værløse blev det. Det var aktive borgere, der fik lagt en dæmper på byggefeberen.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, som trods modstand fik fredet Flyvestationen og gav byrådet en god tænkepause – Naturklagenævnet omstødte et år efter fredningen og Miljøministeren udstedte et Landsplandirektiv med stort set de samme bestemmelser.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der fik fredet Stavnsholtkilen, så Stavnsholt og Bistrup ikke voksede sammen. Det var også Danmarks Naturfredningsforening, som fastholdt fredningssagen om Farum Vest, så Farum ikke voksede helt ud til Lillevangsskoven og ned til Mølleåen - fredninger, som kommunen modarbejdede eller modsatte sig!

Debatten på borgermøder og i Borgerfølgegruppen for Farum Nord 2003-2004 har standset udbygningen i det nordlige Farum - i hvert fald indtil videre.

Når vi holder af naturen omkring os, må vi organisere os og engagere os. Ellers sniger "byudvikling" (læs byudvidelse) sig mere og mere ud i det, vi alle elsker: Naturen.

Som for eksempel det, der foregår netop nu på Laanshøj!

 

Alf Blume

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Furesø