Debatindlæg

Iltning af Furesøen

Skal Furesøen fortsat have "kunstigt åndedræt"?

DN Furesø om iltningen af Furesøen.

Furesøen er stærkt forurenet med især fosfor. Den store ophobning af fosfor skyldes den massive udledning af urenset spildevand især i 1950’erne og 1960’erne. Fra midten af 1970’erne er spildevandet blevet renset, hvilket har medført, at udledningen af fosfor er faldet dramatisk. Der tilføres dog stadig mindre mængder af fosfor. Kloakoverløb kan i tilfælde af kraftig regn føre urenset eller opblandet spildevand ud i søen flere steder.

Fosfor virker sammen med kvælstof som gødning for planktonalger. Planktonalgerne gør vandet uklart. Når planktonalgerne synker til bunden, hvor de omsættes, bruges ilt, med det resultat at der om sommeren bliver iltfattigt ved bunden. Det uklare vand har en stærk negativ virkning på bunddyrene.

Der er to måder, den store mængde opløst fosfor i Furesøen kan mindskes. Fosfor bundfældes sammen med dødt organisk materiale og kan derefter bindes kemisk og med tiden begraves i bundsediment, eller fosfor kan udvaskes og føres med strømmen længere ned af Mølleåen.

Fjernelsen af fosfor fra Furesøen ser dog ud til at have lange udsigter. Den mængde fosfor, der udvaskes fra Furesøen og føres væk med strømmen, overgås nemlig i nogle år af den mængde fosfor der tilføres søen. Samtidig vil iltfri forhold ved bunden bevirke yderligere frigivelse af fosfor fra bundmaterialet.

Man har derfor igennem de seneste 15 år forsøgt at fastholde fosfor på bunden af Furesøen ved i sommerhalvåret at give søen ”kunstigt åndedræt” med tilførsel af ren ilt fra slanger lagt ud på bunden. Dette skulle forhindre, at fosfor kom op i vandet og dermed på grund af sin gødningsvirkning medførte algeopblomstring og uklart vand.

Tilførslen af ilt har dog ikke helt haft den ønskede virkning. Ganske vist er mængden af dyr nær bunden øget kraftigt, men mængden af fosfor i vandet er ikke aftaget som forventet. En ny rapport har derfor foreslået, at man afbryder den kunstige iltning af Furesøen. Rapporten anbefaler at iltslangerne bliver liggende i de kommende år, men at ilttilførslen stoppes kombineret med en grundig analyse af virkningerne. Det er så muligt at tænde for iltningen igen, hvis fosforfrigivelsen fra søbunden øges væsentligt, så søens tilstand forværres over længere tidsrum.

DN Furesø erkender, at iltningen ikke ser ud til helt at have haft den ønskede virkning på fosformængden i søen. Men det er usikkert, hvilke konsekvenser en lukning af den kunstige ilttilførsel vil have for søen. Det er dog klart at en stor del af livet på bunden vil forsvinde. DN Furesø mener, at forslaget om at lukke for iltningen af Furesøen er forhastet i lyset af den manglende viden, der er om tilledning og udledning af fosfor til søen og vedrørende den binding og frigivelse af fosfor, der sker på søbunden. DN Furesø opfordrer derfor til, at der over en årrække laves en bedre undersøgelse af fosfordynamikken i Furesøen. Først derefter kan der tages beslutning om, hvorvidt der i en forsøgsperiode kan lukkes for iltningen af Furesøen uden at dette risikerer at forringe vandkvaliteten i søen i væsentlig grad.

Hvad sker der nu? Furesø, Rudersdal og Lyngby-Tårbæk kommuner har sat en proces i gang, hvor Miljøstyrelsen skal afgøre, om forslaget om at stoppe iltningen skal miljøvurderes efter Miljøvurderingsloven.