Lad de gamle kæmper stå til naturligt forfald

Lad de gamle kæmper stå til naturligt forfald

DN Furesø har modtaget en orientering fra Furesø Kommunes Center for By og Miljø om planlagt fældning af en række risikotræer på kommunale arealer.

DN Furesø anerkender, at træer, der udgør en risiko og som står ved trafikerede veje m.m. kan være nødvendige at overvåge, beskære og eventuelt fælde.

DN Furesø mener dog også, at bevaring af såkaldte risikotræer (herefter benævnt veterantræer) er en vigtig del af arbejdet med at bremse tabet af biodiversitet. Op mod 1/3 af skovens arter er nemlig knyttet til døde og døende træer[1].

Når biodiversiteten skal bevares mest omkostningseffektivt, er det vigtigt først og fremmest at bevare og styrke de områder, der allerede har en høj artsdiversitet. Når disse områder er sikrede, kan man udvide områderne.

I forhold til virkemidlet ”urørt skov” gælder to grundregler i forhold til biodiversiteten. For det første gælder arts-areal kurven, som er en biologisk grundlov, der tilsiger at antallet af arter og individer stiger med areal og med mængden af de levesteder (økologiske nicher) som sikres. I dette tilfælde sker dette ved at ophøre med aktiv fældning af træer, fordi der i forbindelse med fremkomsten af veterantræer og døde træer i skovbunden, opstår en mængde nye levesteder. Derudover gælder den regel, at antallet af spontane pladskrævende processer der kan opretholdes, stiger med det urørte areal. Det er altså vigtigt at sikre store naturarealer, og at prioritere natur i områder med: 1. høj biodiversitet og 2. tæt på anden natur.

Grethesholm og skoven ved Skovvænget Allé indgår i et samlet skov- og naturkompleks sammen med Præstemosen, Farum Kirkes skove langs nordsiden af Farum Sø, Farum Sortemose, Ganløse Ore samt Mølleådalens nordlige del. Området er historisk kendt for meget høj biodiversitet, og store områder er §3 beskyttet, Natura2000 mm. Grethesholm/Skovvænget er med sine gamle træer, ikke mindst gamle bøgetræer af den oprindelige Farumbøg proveniens, dermed et af flere kerneområder i et større naturområde med høj biodiversitet.

Grethesholm og Skovvænget Allé har en lang kontinuitet, så der har været gammel bøg på arealet i mange, mange år. Sandsynligheden for mange sjældne og truede arter, knyttet til de gamle bøgetræer er derfor stor. Det er derfor vigtigt at bevare de nuværende veterantræer og sikre en kontinuerlig tilgang af nye veterantræer^2,3.

Træerne i områderne er altså bestemt værd at prioritere, da de udgør en unik biodiversitetsværdi.

Langs Farum Sø er der en hel fantastisk samling af veterantræer. Disse træer får lov til at vælte naturligt, selvom der er mange besøgende i området. Dette er gjort muligt ved simpel skiltning i området. Her kan brug af naturen og beskyttelse af biodiversiteten altså gå hånd i hånd. Det må den også kunne på Furesø Kommunes skovarealer såsom fx på Grethesholm og i Skovvænget.

Furesø kommune skriver på informationstavlen, der er opsat i området ved Grethesholm: ”Et gammelt træ er et fantastisk levested for en lang række dyr og svampe. Derfor passer Furesø Kommune på træerne så længe som muligt og lader de gamle kæmper stå til naturligt forfald”. Hvorfor vil man så alligevel fælde træer?

Det burde være muligt med skiltning at gøre besøgende opmærksomme på at de færdes i området på eget ansvar, for at bevare de gamle træer for naturens skyld.

Hvis Furesø Kommune anvender en praksis, hvor træer, der i princippet kan vælte ud på stierne fældes, er det meget få træer, der kan stå til naturligt forfald. Grethesholm er kun cirka 100m bred på det bredeste sted og omgivet af stier. En stor del af højen er væsentligt smallere. Det betyder derfor, at stort set alle træer på Grethesholm vil kunne nå stien, hvis de vælter. Det samme gør sig gældende i dele af Skovvænget og Nattergalelunden.

Træerne, der af kommunens forvaltning er udpeget til fældning, er primært udvalgt på baggrund af forekomst af stor kulsvamp. Denne svampeart er sandsynligvis en vigtig nøgleart for mange insekter, der lever i nedbrudt træ. På Knudshoved Odde kendes en række sjældne svirrefluer, som alle er knyttet til gamle veteranbøge, som er kraftigt angrebet af stor kulsvamp.

De der arbejder med træforvaltning i praksis, ved givetvis også at træer sagtens kan vælte eller tabe grene, selvom de ikke viser tegn på at være risikotræer. På stier i skove, uden biltrafik, er risikoen for at få en gren i hovedet minimal.

Derfor anbefaler DN Furesø en ændret praksis i de kommunale naturområder, så kommunen i sin forvaltning først og fremmest prioriterer efter områdernes naturværdi og beliggenhed. DN Furesø foreslår derfor at kommunen i fremtiden udpeger biodiversitetszoner hvor man, i langt højere grad end nu, erstatter fældning af risikotræer med skiltning, så besøgende orienteres om evt. risici. I disse områder skal træerne altså ikke forvaltes på individ niveau, fordi området er udpeget til urørt skov. Dette vil formentlig, trods evt. øget behov for skiltning, give en økonomisk besparelse pga. mindre behov for kommunal overvågning og beskæring.

De gamle træer er et af Furesø Kommunes største aktiver. Både for naturen og for naturoplevelsen. Lad os sammen bevare dem. Hvis de fjernes, kommer de aldrig tilbage – eller i hvert fald tidligst om mange hundrede år.

Anders Adams m. fl DN Furesø

1 https://www.dn.dk/media/45012/virkemiddelkatalog_8-marts.pdf

2 https://naturstyrelsen.dk/media/212522/mikrohabitater-skoven-3-17.pdf

3 https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2017/mar/katalog-over-mikrohabitater-paa-traeer/