DN Furesø arbejder for klima og grøn omstilling på flere måder:

Vi deltager KLIMAFORUM, der arbejder med at implementere klimaplanen (se nedenfor).

Vi afholder affaldsdag.

Vi deltager i kampagner om for eksempel giftfri have og rent drikkevand.

Vi deltager i initiativet "Vilde Haver i Furesø" 

 

Vigtige kommunale planer på dette område:

Handlingsplan for grøn omstilling 2019-2020

Klimaplan 2022-2050 for Furesø Kommune

  

 

Klimaplan

Klimaplan 2022-2050 for Furesø Kommune.

DN Furesø deltager i arbejdet med at implementere klimaplanen. Vi har især interesse for klimaplanens indsatsområde 4: 

Indsatsområde 4: Landbrug og havebrug, der har følgende 5 aktivitetsområder:

 

  1. Der plantes ca. 20.000 træer over i alt 100 hektar frem mod 2030  på landbrugsarealer, i private haver, hos virksomheder og på kommunale arealer
  2. Dyrkede lavbundsjorde genskabes til enge og moser
  3. Landbrug drives bæredygtigt med fokus på lokalt producerede fødevarer
  4. Mere bynær natur og øget biodiversitet
  5. Flere ‘Vilde haver’ hos private haveejere 

 

Ideoplæg fra DN Furesø: Mulige initiativer på de 5 aktivitetsområder diskuteres nedenfor:

1. Plantning af træer

En nyplantet skov vil netto fiksere CO2 i mere end hundrede år. Dette gælder også en nyplantet produktionsskov, men her er det afgørende, om fældet træ bruges til fx flis, hvor CO2 straks frigives, eller til tømmer, der indgår i bygninger og dermed bevares længe.

Ca 24 % af kommunen er allerede skov, der for fremtiden skal drives som urørt skov. Dette gavner biodiversiteten, men fordi stort set alle lokale skove er fuldt udvoksede, bidrager de i mindre grad til binding af CO2 end unge skove.

Er der kommunale arealer til træplantning?

Umiddelbart kunne man nævne de kommunale arealer på begge sider af den østlige del af Paltholmvej, to mindre arealer ved Bistrupvej, et mindre areal ved Christianshøjvej, markerne ved Søgård og Kirke Værløsevej og markerne mellem Ryget Skovby og Ryget skov. Desuden kunne nævnes Naturstyrelsens areal mellem Frederiksborgvej og motorvejen.

Man kan mene, at det ville være synd at tilplante disse åbne arealer med vid udsigt, måske er det grunden til, at disse arealer er angivet som ”skovrejsning uønsket” i Kommuneplan 2021. Desuden ligger de nordlige af disse arealer i fredet område, hvor skovplantning ikke er tilladt. Størstedelen af de private landbrugsarealer er også betegnet som "skovrejsning uønsket". Så der er flere administrative benspænd. Men kommunen kan dispensere fra kommuneplanen og ændre den kommende kommuneplan. Det kan blive nødvendigt med opkøb af arealer, jordbytte eller tilskud til private lodsejere.

 Arealerne til træplantning behøver ikke være sammenhængende. Derfor kan træplantning fint ske i byområder, i forbindelse med virksomheder, i boligområder og i private haver.

DN Furesø foreslår en kampagne for at plante flere træer. For at synliggøre projektet kunne oprettes en mailadresse, hvor virksomheder, boligforeninger og private kunne melde tilbage, når der er plantet nye træer. DN tilbyder at føre regnskab med træplantningen.

Udvalget for Natur og Klima har i januar 2023 gjort DN Furesø ansvarlig for en kampagne for at få plantet flere træer. Vi har tilbudt kommunen et samarbejdsprojekt om Plant Flere Træer

2. Udtagning af lavbundsjorde.

Udtagning af lavbundsjorde – også i Furesø Kommune

 I Furesø Kommunes Klimaplan nævnes udtagning af dyrkede lavbundsjorde som et af de mange tiltag for at mindske udledningen af CO2. Disse arealer kan med fordel omdannes til enge, moser eller søer. Er denne mulighed relevant for Furesø Kommune?

 CO2 -udledninger fra landbrug og anden arealanvendelse udgør 4 % af den samlede udledning i Furesø Kommune, og heraf er det lavbundsjordene, der står for de største udledninger (ca. 3%). På landsplan står lavbundsjordene for hele 50% af landbrugets samlede CO2 udledning.

 Når lavbundjorde drænes for vand og bearbejdes med maskiner i forbindelse med landbrugsdrift, iltes jorden. Ilten gør, at mikroorganismer kan nedbryde planterester og dermed udlede CO2 til atmosfæren. Når lavbundsjorde får lov at være i fred, bliver denne CO2 i jorden.

Der er registreret i alt 184 hektar lavbundsjord i kommunen (Klimaplanen), heraf er kun en mindre del opdyrket. Størsteparten af de dyrkede lavbundsjorde ligger i tilknytning til Bunds Å. En mulighed ville være at udtage de private landbrugsjorde på arealet, hvor den tørlagte Borup Sø har ligget. I dag dyrkes der korn på området, der har et højt indhold af tørvejord (MiljøGis).

DN Furesø mener, at udtagning af lavbundsjorde har flere gode effekter. Foruden at bidrage til mindre udledning af CO2, methan og lattergas bidrager udtagningen til at højne biodiversiteten og reducere kvælstofudvaskningen. Træplantning er også en mulighed, det kunne opfylde flere formål.

 3. Mere bæredygtigt landbrug

Kommunen stiller allerede krav om økologi på kommunale arealer, der drives af private. I kommunen findes gode økologiske gårde, hvor lokal produktion er både bæredygtig og mindre CO2 belastende. Dertil kommer et antal ekstensivt dyrkede hestelandbrug, hvorimod der kun er få traditionelle landbrug. Klimavenlige dyrkningsmetoder bør indføres overalt.

4. Mere bynær natur og biodiversitet

Mere bynær natur kan både gavne biodiversiteten og mindste CO2 udledningen. Der er flere muligheder: flere træer i byområderne, grønne tage, uslåede områder, vilde haver og parker med større naturindhold osv.

 Flere projekter er i gang: I Ryget Skovby er biodiversiteten forbedret ved ophør med hyppig græsslåning og ved plantning af træer og buske. I byparken Stavnsholtbuen er plantet træer og buske og skabt bedre betingelser for blomster. På Nørreskov Park Byfælled laves forsøg med afbrænding, der laves kvashegn og stenbunker og slås med le for at forbedre forholdene for blomsterplanter. Der kunne også plantes flere træer. Lignende projekter kan startes mange andre steder.

I Furesø Kommunens 2030 plan er det bestemt at udlægge halvdelen af de landbrugsarealer, der nu forpagtes ud, til natur. I de konkrete anbefalinger til mere natur på kommunale arealer (december 2020) nævnes landbrugsarealerne på begge sider af  den østlige ende af Paltholmvej og landbrugsarealerne mellem Ryget Skovby og Ryget Skov.

5. Flere Vilde Haver hos private haveejere.

Initiativet ”Vilde Haver i Furesø” har til formål at øge biodiversiteten i haverne. Der er tilmeldt mere end 75 ”Vilde Haveambassadører” og mere end 500 medlemmer på facebooksiderne. Dette initiativ bør styrkes. Der bør opfordres til at plante træer og bevare de gamle. Hvis der fældes, bør veddet så vidt muligt blive liggende på grunden, fx som kvashegn.

Læs mere om vilde haver på https://www.furesoe.dk/borger/miljoe-og-natur/vild-furesoe/