Ottende tur: Parforcejagt og andre historiske spor i Hareskoven

Selv om parforcejagtområderne i Hareskoven ikke er kommet med på Unescos Verdensarvsliste er sporene fra denne jagtform lette at se her i skoven. I Hareskovens sydøstlige del kan man således stå i en af ”stjernerne” og forestille sig, hvordan den kongelige jagt er foregået, derudover er skoven rig på andre kulturhistoriske spor.

Her er beskrivelsen af den tur, som DN Furesø valgte at gå i efteråret 2010 i sammen med Værløse-egnens Historiske Forening. På turen ses nogle af de mange kulturspor, der findes i Hareskovene. I folder nr. 16 fra Naturstyrelsen findes der beskrivelse af flere af Hareskovens mange kulturspor. Folderen og dens kort er nødvendig for at kunne følge denne tur-rute. Den er ofte i kasser ved P-pladserne i skoven, men kan også hentes på:

http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Hareskovene.htm

Efter tur-beskrivelsen kan man her læse mere om parforcejagten og specielt om Syvstjernen i Værløse.

 

Tur-beskrivelse:

Vores tur starter ved P-pladsen på Skovdiget, for enden af Rolighedsvej (KRAK (2009) s.116, D7)(over for Rema 1000). Følg stien mod nordvest. Ca. 50 meter henne findes der 2 stenalderhøje, der tilsammen hedder Trekroner. Her kan man se tre kløvningsteknikker: de lange lige riller, rækker af korte riller (”stiplede linjer”) og endelig borede huller beregnet til krudt. Man har brugt højenes sten som byggemateriale for 3-400 år siden til Nordsjællands slotte. Kun de ubrugelige ligger tilbage. Stien følges over S-banen ad Femvej, hvorved man kommer til en af parforcejagtvejenes ”stjerner”, hvorfra der udgår 6 veje. Herfra har kongen kunnet følge jagten. Fra stjernen følges ”Sorte Spor” mod øst. Vejen drejer mod syd, man støder til Sandskredsvej og drejer ad denne vej til venstre. Nær Sandskredshuset i skovkanten findes skovens største langdysse. En del af den måtte lade livet da Hareskovbanen blev anlagt. Man går tilbage ad Sandskredsvej og drejer til venstre mod punkt 4 på kortet i folderen, over broen over S-banen og står så i ”Lejrens indelukke” (4) omkranset af Svenskevolden (3). Her lå en af svenskernes lejre under belejringen af København 1658-60. Herfra kan man gå ad mindre stier tilbage til P-pladsen.

Kanonindhold: parforcejagt, stenalderhøje, kløvningsteknikker, Svenskevolden

Bødker Thomsen forklarer om sten og flækketeknik. Fra en DN kanontur til Hareskoven. Foto Carsten Juel

Historien om Parforcejagten, kort:

Fra middelalderen og frem har de herskende klasser drevet jagt, hvor hunde skulle jage vildt, og jægerne bæres frem af heste. Flere steder blev der etableret egentlige jagtparker, hvor denne jagt kunne udøves.

I de store tyske fyrstendømmer blev denne jagtform – parforcejagten – drevet på den frie vildtbane.

Parforcejagt er en jagtform, hvor byttet udmattes inden det dræbes. Forud for jagten skulle en stor hjort lokaliseres, så den fornemme jæger, kongen eller fyrsten, kunne få det fornemmeste bytte.

For at lokalisere byttet brugte man hunde – såkaldte leithunde – som blev ført i rem af såkaldte hirschmænd for at opspore hjorten.

Dette skete typisk ved at lade hunde jagte dyret, mens rytterne følger efter. Når dyret segner om af udmattelse, stiger den udvalgte jæger, som regel kongen, af hesten og dræber byttet med en hirschfænger (en lang dolk).

Et karakteristisk træk ved områder anvendt til parforcejagt var veje anlagt i stjerneform, så jægerne kunne stå i vejkrydsene og således lettere overskue hundenes jagt af vildtet. Dette ses bl.a. på Eremitagesletten, i Store Dyrehave ved Hillerød og sydlige Gribskov. Stjerneformen kan stadig ses på kort over områderne.

Jagten varede som oftest flere timer og havde karakter af selskabelig begivenhed, hvor damerne fra åbne vogne, eller pavilloner kunne iagttage skuespillet med den enevældige monark som hovedrolleindehaver.

Men efterhånden blev parforcejagt, hvor vildt jages af hunde til det segner, umoderne og uetisk.

Parforcejagt blev afskaffet i Danmark i slutningen af 1700-tallet.

 

Specielt om ”Syvstjernen”:

På Danmarks Naturfonds http://www.danmarksnaturfond.dk/Default.aspx?ID=3921

kan man læse om Syvstjernen i Værløse:

Danmarks Naturfredningsforening ønskede i 1970 at frede det sted, der før i tiden var centrum for de kongelige parforcejagter i Hareskoven nord for København. Den daværende statsskovrider for Københavns Statsskovdistrikt, Laumann Jørgensen, foreslog, at Naturfonden i stedet købte området på 460 m2 til en pris af 25 kr. pr. m2. For 10.000 kroner lykkedes det altså at frikøbe arealet, der var en del af en villagrund og dermed i fare for at blive bebygget.

Syvstjernen er i dag et trekantet, græsbevokset areal der ligger lige nordvest for hjørnet af vejene Fægyden og Skovlystvej syd for Værløse - i Hareskovens bryn.

Fra dette sted udgik syv lige skovveje. De var anlagt i 1660-erne hvor kongen indførte den særlige jagtform, parforcejagten. Den bestod i at lade en flok hunde efterstræbe en hjort, der i forvejen var blevet udvalgt. De rette skovveje mødtes i stjernekryds og netop fra krydsets midte kunne jagtherren - ofte kongen - overvåge jagten, for hver gang hjorten passerede en af vejene kunne det ses og høres. Efterhånden som hundene jagtede hjorten rundt i skoven blev den mere og mere udmattet og til sidst faldt hundene over den. Så blev der blæst "hallali" i jagthornet, og kongen bevægede sig på hest ud til den udmattede hjort. Han aflivede den med sit korte jagtsværd.

Jagtformen er i dag forbudt, men Syvstjernen viser centrum for jagtudøvelsen den dag i dag.

Femstjernen. Hvorfra der udgår seks veje. Foto Hanne Juel

Kort over kanonturen i Store Hareskov