Vores flagermus kan have svært ved at finde egnede steder til deres vinter- og sommerkolonier. Det skyldes både at vores huse er alt for tætte og at vi har en tendens til at fjerne døde træer. Der er flere måder vi kan hjælpe flagermusen; dels ved at tolerere deres tilstedeværelse i vores huse, dels ved at tillade gamle og udgåede træer både på privat grund og i skovene.

En anden mulighed er fremstille kunstige flagermusbo på samme måde som vi mange steder har fuglekasser. Nedenfor ses billeder af en model, der synes at være en mulighed for flagermusene, i hvert fald som sommerkoloni.

 

Her en simpel kasse. Nettet sikrer at flagermusen kan holde sig fast.

Og her er kassen placeret på gavlen af et hus, Foto: Carsten Juel

 

Da man ville fældede en poppelalle på Bispebjerg kirkegård fandt man kolonier af brunflagermus. Nedenfor ses flere forsøg på genhusning.

De udhulede træstammer er hængt op i levende træer: Foto Carsten Juel

Et forarbejdet til et meget kunstfærdigt flagermusbo. Et stykke af en træstamme er flækket og udhulet. Den anden halvdel sættes på igen inden opsætningen.

(skal vendes op/ned når den sættes op i et levende træ). Fotograferet på Bispebjerg kirkegård

Flagermuskasser, succes eller fiasko.

Der har været en del diskussion af nytteværdien af at opsætte flagermuskasser. Som vinterkoloni er de fleste kasser nok for kolde; kasserne kan derfor ikke erstatte de naturlige gemmesteder som for eksempel huse og hule træer. Nogle kasserne er dog blevet brugt som ynglekoloni, som sommeropholdssted eller som sangpost i forbindelse med territorial adfærd.

Du kan læse mere om flagermuskasser her:

Flagermus vil ikke bo i kasser. Nyhedsbrev fra KTC

Projekt troldflagermus i nationalpark Mols Bjerge. NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 2/2015