ANALYSE AF FLAGERMUSLYDE:

Time-expansion.

 

En anden type flagermusdetektor bruger time-expansion, det vil sige der optages en kort lydfil, som afspilles for eksempel 10 gange langsommere. Signalet optages digitalt og efterfølgende kan det analyseres i et computerprogram.

Bruger man time-expansion er det lettere at høre detaljer i skrigene, men da optagelsen forlænges 10 gange, kan man ikke høre, hvad der sker ind imellem. I eksemplet nedenfor er skrigene fra 2-3 sydflagermus optaget med time-expansion, det vil sige forlænget 10 gange. Foruden de almindelige orienteringsskrig høres også et buzz, hvor hyppigheden af skrigene øges. Desuden høres nogle karakteristiske "fløjt" . Hvis disse analyseres kan man se af skrigene har flere overtoner, hvilket giver den meget anderledes lyd. Disse lyde må opfattes som sociale lyde.

 

Du kan høre sydflagermus optaget med time-expansion her

 

Signalerne nedenfor er registreret med en Petterson D240x, overført til en digital optager (Roland R-05) og afbilledet i et computerprogram (BatScan 9).

 

Som det kan ses af billederne, består et flagermusskrig ikke af en enkelt tone; skriget begynder med en højfrekvent tone, der gradvist bliver dybere. Den frekvens, der angives som karakteristisk for en bestemt art af flagermus, er den frekvens, hvor der er størst intensitet i skriget.

 

Diagrammer (lydspektre) af flagermusskrig.

Nedenfor er optagelser af flagermusskrig afbildet i et koordinatsystem med tiden som X-akse og frekvensen som Y-akse. De gule og røde farver indikerer den største energi i skriget.

Ser man eksempelvis på diagrammet for Troldflagermus, kan man se at lyden starter højt (ca 60 kHz og at tonen gradvis reduceres til lige under 40 kHz. Den største intensitet for denne art ligger omkring 40 kHz, det er grunden til, at man lytter efter troldflagermus ved 40 kHz. 

 

Oversigt, alle orienteringslyde:

Orienteringslyde. Dette er en sammenklipning af optagelser fra 8 flagermusarter. Bemærk de forskellige og karakteristiske frekvenser. Nedenfor findes serier af lyde fra de enkelte arter.

Orienteringslyde:

Troldflagermus, ovenfor. Størst energi i skriget ved ca. 40 kHz.

Troldflagermus, orienteringslyde og Buzz. Når et bytte nærmer sig øges hyppigheden af de enkelte skrig (der kommer et buzz), til slut nedsættes frekvensen indenfor det enkelte skrig.

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus). Størst energi i skriget ved ca. 55 kHz. Optaget i Furesø

Dværgflagermus (Pipistrellus Pipistrellus). Kaldes også for Pipistrel flagermus. Bemærk at den største energi ses omkring ca 45 kHz, altså en lavere frekvens end den anden dværgflagermus. Dette diagram er optaget i Sønderjylland.

Vandflagermus. Størst energi ved ca. 44 kHz. Den næsten lodrette streg indikerer et meget hurtigt skift i frekvens. Der er ingen mere vandret del (en mere konstant tone), hvilket bevirker at lyden med heterodyn systemet fornemmes som en skarp klikkende lyd.

Vandflagermus. Her med et Buzz til sidst. Bemærk flere skrig per tidsenhed og en lavere tone hen mod slutningen.

Sydflagermus. Størst energi ved ca. 25 kHz. Ca. 7 skrig per sekund

Skimmelflagermus (ovenfor). Størst energi ved 25 kHz. Skimmelflagermusen skriger kun ca 5 gange i sekundet, hvorimod sydflagermusen skriger 7 gange i sekundet. Desuden er krumningen i diagrammet forskellig.

Brunflagermus. På diagrammet ovenfor ses brunflagermusens to skrig. De ligger i samme frekvensområde, men under det første ændres frekvensen mere end under det andet, der er næsten konstant. Derfor lyder de forskellige i højtaleren. PLIP-PLOP.

Ovenfor Nordflagermus (Eptesicus nilssoni) Størst energi ved 30 kHz. Optaget i Sverige

 

 

 

Langøret flagermus. Svage signaler optaget i en kælder. Bemærk at første overtone er lige så kraftig som grundtonen, dette skrig kan derfor høres i et meget bredt frekvensområde. Optagelse Steen Kryger.


SOCIALE LYDE:

 

Sociale lyde bruges ikke til orientering, men bruges, som navnet antyder, til kommunikation mellem flere individer.

Sociale lyde kan stamme fra kolonier med flere individer, fra "syngende" hanner enten i luften eller med en fast plads. Sociale lyde kan også forekomme, når flere individer flyver sammen.

Sociale lyde erkendes sjældent med en almindelig heterodyn detector. Det er oftest nødvendigt at bruge time expansion og senere analyse på computer.

Sociale lyde har oftest en lavere frekvens end orienteringsskrigene.

Skimmelflagermus:

Skimmelflagermus. Sociale lyde. Revirsang fra omkringflyvende han. Stor intensitet ved 14-15 kHz, kan derfor høres med det blotte øre. Med en almindelig flagermusdetektor opfattes kun 4-5 skrig per sekund, idet de hurtige svage skrig ikke kan skelnes. Sangen, der høres sent om efteråret, kan vare ved i flere timer.

Sydflagermus:

Ovenfor Sydflagermus i flugt. Mellem de almindelige orienteringslyde høres kraftige lyde med flere overtoner. Disse skrig når en lavere frekvens (ca. 20 kHz) end orienteringslydene

Dværgflagermus:

Ovenfor sociale lyde fra dværgflagermus. Optaget lige før udflyvningen fra stor koloni. Uregelmæssig lyd med størst energi under 20 kHz, derfor tydelig at høre uden hjælpemidler. Lyder nærmest som almindelige mus der piber.

Ovenfor Dværgflagermus, revirsang. Syngende han i spættehul. Ingen orienteringslyde. Bemærk den meget lave frekvens og at der højst er tre skrig i hver "trille"

Ovenfor. Dværgflagermus, sociale lyde under flugten. Bemærk den lave frekvens af de sociale lyde sammenlignet med orienteringsskrigene på ca. 50 kHz. Med time-expansion lyder dette som en lille "trille", med heterodyn udstyr lyder det som skratten i højtaleren.

Ovenfor Dværgflagermus. Social lyd fra dværgflagermus, der sad i en haveparasol. Frekvensen her er højere end de tilsvarende lyde fra flyvende dværgflagermus. Indenfor hver gruppe af skrig er hyppigheden nær 200 enkelte skrig per sekund.

Dværgflagermus. På begge optagelser ses orienteringslyde fra flere individer, der fløj sammen. De kraftigt skrig mellem orienteringslydene må opfattes som sociale lyde. Bemærk den store variation.

Troldflagermus:

Ovenfor. Troldflagermus. Optagelse af "sang" (kald) fra en enkelt territorial han. Denne troldflagermus sad under sangen i et spættehul i et bøgetræ. Optagelsen er fra sidste halvdel af august måned. Sangen varer ved i lang tid, ofte også ud over den almindelige aktivitetsperiode.

I dette kald indgår flere elementer: kraftige skrig, der kan nå ned til 20 kHz, og serier et hurtige skrig med den største aktivitet omkring 30 kHz (bemærk den karakteristiske U-formede frekvenskurve. Denne kombination af lyde kan bruges til artsbestemmelse. Med time-expansion høres en karakteristisk "trille". Hør en MP3 optagelse her.

 

 

Ovenfor Troldflagermus. Social lyd, kald, fra spættehul. Her en variant af kaldet med dobbelte triller, hvor frekvensen af den sidste trille er lavere end den første trille.

Troldflagermus. De sociale lyde kan være meget forskellige. Lydene på dette diagram er optaget fra den samme sted (måske samme individ) , som de tre diagrammer ovenfor. Bemærk at frekvensen kan nå ned til 20kHz, meget lavere end orienteringsskrigene på ca. 40 kHz. Lydene blev optaget umiddelbart før flagermusen fløj fra stedet.

Brunflagermus

Brunflagermus. Sociale lyde i en koloni af brunflagermus.  Bemærk at en del af lydene er i det hørbare område. Lyden kunne høres uden detektor.

Brunflagermus. To "langsomme triller" optaget nær en koloni. 

Brunflagermus. En "hurtig trille" efterfulgt af en "langsom trille". Bemærk at den "hurtige trille" delvis ligger i det hørbare område. Optaget nær en koloni.