DN genopretter natur med afbrænding


Afbrænding er en meget nænsom form for naturpleje til forskel for pleje med maskiner, men bliver sjældent brugt i dag. Danmarks Naturfredningsforening i Furesø tager metoden i brug til naturpleje af to tilgroede områder.

11. marts 2014

Torsdag den 13. marts vil Danmarks Naturfredningsforening i Furesø sammen med Skovskolen i Nødebo udføre naturpleje med en helt særlig teknik: Afbrænding. Det foregår på to udvalgte områder på den gamle Flyvestation Værløses arealer ved Laanshøj.

Afbrænding er mere kendt i vores skandinaviske søsterlande, mens det er blevet sjældent i Danmark at bruge afbrænding som naturpleje, fortæller Alf Blume, formand for DN Furesø:

- Afbrænding er den bedste metode til at fjerne det gamle tørre og tætte græs og de høje rejnfan, som står tilbage år for år. De tager al lys, og det er efterhånden så tæt sammenvokset, at den egentlige overdrevsvegetation af sarte og fine planter ikke kan gro op igennem.

Klargøring til græssende dyr

Afbrænding som naturpleje går forud for en anden naturpleje, nemlig afgræsning. Det er planen at sætte får ud på overdrevet ved Laanshøj allerede til næste forår. Nu skal området gøres klart, så overdrevet kan genfinde sin naturlige vegetation, og fårene kan naturpleje, som de er bedst til.

- De gamle overdrev, der desværre har fået lov at gro til som her, har godt af en afbrænding før man sætter dyr ud, der kan vedligeholde den naturlige overdrevsvegetation, siger Alf Blume, der har allieret sig med eksperter på området fra Skovskolen i Nødebo.

- Afbrænding er en meget nænsom naturpleje til forskel fra maskinel pleje. Vælger vi fx en medvindsbrand, fyger ilden hastigt hen over græsset og brænder kvælstoffet og det tørre materiale af, der ellers ville forblive og gøde jorden til endnu mere af den i forvejen ensartede grønne plantevækst, siger Anna Worm fra Skovskolen i Nødebo.

Hvilende frøbank i jorden

Man kan ikke sammenligne afbrænding som metode til naturpleje, som den afbrænding vi kender fra marker, hvor stubbe bliver brændt af og står sorte og sodede tilbage, oplyser Anna Worm, og Alf Blume er enig:

- Her vil vi i stedet opleve allerede om ti dage, at frøene - der har ligget i jorden og ventet på lys, luft og på, at det blev deres tur - vil myldre op og blive til et fint overdrev med et væld af forskellige urter og blomster.

- Det milde og tørre forårsvejr med ekstra meget sol denne uge giver de bedste betingelser for at afbrænde det gamle seje græs. Og da vejrudsigten lover regn på fredag, brænder vi af på torsdag. Regnen vil sætte skub i væksterne, når først der er skabt lys og luft til dem efter afbrændingen. Det bliver fint lysegrønt om blot to uger, lover Anna Worm.

Hvad med dyrene?

- Dyrene tager ikke skade, den korte tid det varer. Varmen stiger opad, og markfirben og mus gemmer sig i jorden i deres huller, mens ilden fyger hen over terrænet, afslutter Anna Worm, der hjælper DN Furesø med afbrændingen.

 


Naturtypen overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabte og er opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Det kan også være skråninger, der har været umulige at opdyrke og derfor er blevet brugt til græsning af kvæg og husdyr.

Når vi skaber lys og luft, vælter de sjældne blomster bogstaveligt talt op af jorden. Det kræver vedvarende pleje, som kvæg og husdyr tidligere stod for ved afgræsning af heder, græsbanker og som her – overdrevet, der ellers langsomt gror til.

NATURPLEJE. Afbrænding er nænsom naturpleje, men det kan se voldsomt ud. Her er DN Furesø i aktion på den gamle Flyvestation i Værløse.

Se flere billeder på DN Furesøs Flickr side (foto Alf Blume)

Områderne bliver hurtigt grønne efter en afbrænding, se nedenfor

Lige efter afbrænding
3 uger efter afbrændingen
Lige efter afbrænding
Samme område 3 uger efter afbrændingen